EmediateAd
Sund for Sjov

5 fantastiske grunde til at holde mobilfri ferie

farloFerien er for mit vedkommende slut. 3 ugers tiltrængt sommerferie er afholdt og selvom der er mange gode ting at sige om dette års sommerferie, så er der alligevel én ting, som træder mest frem – 1 uges ferie fri for mobiltelefoner.

Hjemme hos os har vi ikke særlig mange regler omkring mobiler, tv og sociale medier. Jeg hader selv regler og vil hellere lytte til kroppen (eller aflæse stemningen i familien). Når en eller flere af os føler, at det begynder at gå skævt, så tager vi det op på et familiemøde. Alligevel har vi, når alt kommer til alt, en uskreven regel om, at vi ikke tager mobiltelefoner eller Ipads med, når vi spiser. Det hører bare ikke til, når vi skal tale sammen og tygge vores mad. Undtagelsen gælder dog, når moren skal tage et madbillede!

Før ferien var vi som familie ved at være nået til et punkt, hvor vi var begyndt at føle os afhængige. Især vores ældste på 13 år og jeg kunne mærke det. Hver morgen tog jeg mig selv i at tjekke min mobil (min søvn, min indbakke, Instagram, Facebook) og så kunne dagen først begynde. Det går sgu da ikke!

En morgen før ferien hørte jeg morgenradio, mens jeg var i fuld gang med at styrketræne. I radioen ringede lytterne ind med deres bedste ferietip og et af disse ramte plet. En mor fortalte, at de tog på ferie med én mobil for at have mere ro og nærvær. Jeg skulle ikke engang overveje det. Min mave sagde med det samme, at det var det helt rigtige. Selvfølgelig skulle vi også på ferie med en mobil. Det skulle være min mands, som er så tudsegammel, at den endnu ikke kan gå på nettet. Okay, med en teenager og en præteenager i huset krævede det en vis portion ro og begejstring at overtale familien, men det lykkedes. “Ud af 52 uger på 1 år skulle vi så ikke kunne give hinanden 1 uge med total nærvær? 1 uge, det er jo ingenting og helt ærligt, så er jeg lige så afhængig af min mobil, som I er det af jeres”. Efter et lille familiemøde var det vedtaget med en enkelt undtagelse. Vores ældste ville gerne have sin Ipad med til at tage billeder, så det fik hun lov til dog uden netværkskort.

Hvad fik vi så ud af at holde mobilfri ferie? Hvad lærte vi? Ville vi gøre det igen? Og vigtigst, er der noget, du bør overveje, hvis du selv leger med tanken om at holde mobilfri ferie?

For selvfølgelig opstod der uventede udfordringer undervejs! Svarene får du i nedenstående 5 fantastiske grunde til at holde mobilfri ferie.

GRUND NR. 1 – DU FØLER DIG HØRT. Du får familiemedlemmer som rent faktisk er i stand til at høre, hvad du siger eller beder dem om, når der er morgenmad, skal dækkes bord, hjælpes til med frokost eller vaskes op.

GRUND NR. 2 – SNAK UDEN SNERREN. Alle er mere tilstede. Vi havde ingen fraværende eller halvirriterede svar som nemt kan præge hverdagen, hvor vi kan være i gang med at tale og snappe eller svare en sms på samme tid. Selvfølgelig tog det en dag eller to med lidt uro og abstinenser, men med kort, yatzy og læsebøger faldt vi relativt hurtigt til ro.

GRUND NR. 3 – NYE VENSKABER. Der gik ikke engang et døgn, før vi kom i snak med vores naboer. Pigerne fandt hurtigt sammen med deres datter på 10 år og gik på legepladsen, mændene fik snakket og smagt på mørke øl, mens damerne fik læst bøger, drukket kaffe og trukket et enkelt englekort. Nye venskaber havde set dagens lys. Vores ældste som hjemmefra var mest bekymret for at gå glip af det sociale med vennerne derhjemme, måtte senere indrømme, at hun sikkert ikke havde været lige så social og udadvendt, hvis hun havde haft sin mobil med.

GRUND NR. 4 – VÆREN I NUET. Indrømmet … jeg havde på intet tidspunkt overvejet, at jeg ville komme til at mangle en mobil på grund af vejret eller rettere vejrudsigten. Da jeg var barn og vi var på camping, læste vi vejrudsigten i avisen. Nu tjekker vi vejret konstant og bliver sure, hvis det ikke holder stik. Så vi kunne da ikke dy os for at nasse på naboens venlighed og spørge ind til vejrprognosen, men så fik vi også en kop kaffe og en hyggelig snak ud af det.

GRUND NR. 5 – OPDAGELSER OG NYE UDFORDRINGER. Vi (læs: jeg) kunne da ikke tage til Mols Bjerge uden at skulle ud og vandre. Lynhurtigt havde jeg spottet en brochure med en vandretur på ca. 20 km, en distance som svarer til mine Gå for Sjov vandreture. Alt vi havde med på turen var hver vores rygsæk og en vandrebrochure med et kort over ruten. Da vi havde gået næsten halvvejen, mødte vi et par, som kunne fortælle os, at ruten var midlertidigt omlagt på grund af de store mængder vand. Der var nye kort på ruten, så dem skulle vi følge. Som sagt så gjort – indtil vi møder en kvinde fra det lokale område, der kan fortælle os, at det kort vi kigger på og det næste vi kommer til, vender på hovedet! Hjem kom vi, men skal vi bare sige, at det blev en tur, hvor hele følelsesregisteret blev udlevet – især for vores mindste.

mols bjergeVille vi gøre det igen? Absolut – og det svar gælder helt ærligt for både børn og voksne. Næste gang bliver det muligvis med en Ipad, som kan gå på nettet (dog afinstalleret for Apps, som vi plejer at bruge), men vi er ikke sikre. For det at mangle adgang til internettet var jo netop en af de elementer, som var med til at skabe nye kontakter og sende os ud på udfordringer, som vi ikke ville have været foruden.

Hvad siger du – er du klar på en ferie fri for mobiler og anden elektronik?

Læs mere

Livet belønner handling

Hører du ofte dig selv tale om alt det, du snart skal i gang med? Om alle de gode planer og hensigter du har for dig selv og fremtiden? Forbliver hensigter bare hensigter? Og fatter, hvorfor du ikke, hvorfor du har så svært ved at sætte handling bag ordene?  

Så læs med her!

Uanset om du vil (eller tør) indrømme det, så har du en indbygget tilbøjelighed til at komme med undskyldninger, når du sniger dig udenom noget, der er knap så behageligt. Det har jeg også. Senest kom det til udtryk, da vi skulle tage mavebøjninger med strakte ben til Jumping Fitness og jeg var pisse dårligt. ”Det er også fordi, min læn er så svag”, hørte jeg mig selv sige. Kender du det?

Dårlige undskyldninger er en del af vores natur. Vi siger en hel masse om alt det gode, vi gerne vil gøre for os selv, men når det kommer til selve handlingen, så bliver det straks sværere, fordi vores krybdyrshjerne fra naturens side er designet til at stoppe os, når noget bliver ubehageligt. 

Udsættelse og gode hensigter uden handling – en del af den menneskelige udfordring

For at skabe ægte forvandling er vi nød til at bruge frontallapperne og sætte handling bag ordene – selvom det virker ubehageligt. Er vi smarte, snyder vi krybdyrshjernen ved at nedbryde processen og gøre den mere overkommelig. Det er faktisk en vigtig og til tider meget overset faktor til succes (Vi er vel et par stykker eller tre, der lider af utålmodighed).

Mød Ella og Torben – de gjorde det – de satte handling bag ordene og fik succes

torben og ella

 

Da jeg besøgte Ella og Torben for to år siden, var det efter et par år med Torbens kræftsygdom og en højre arm med varig nedsat funktion. Farven i Ella og Torbens kinder var grå og deres øjne var trætte. Alligevel brændte der et håb bag deres hjertevarme smil. Begge længtes de efter at komme tilbage til et liv uden frygt for sygdom. Tilbage til et liv med drømme for fremtiden, med mere energi og overskud til nye oplevelser. Min opgave var at være den optimistiske coach og tovholder, som langsomt hjalp dem med at vende tilbage til det gode hverdagsliv.  

Med udgangspunkt i min viden om sund mad, tanker og adfærdsmønstre voksede en utrolig vilje til at handle frem hos Ella og Torben. Ikke én eneste gang er jeg kommet hos Ella og Torben uden de har arbejdet med det fokus, vi har aftalt fra gang til gang. Og dét er, hvis du spørger mig, den største brik i deres udvikling og succes. Hver eneste gang har de arbejdet med deres fokus, som har handlet om alt fra at deles mere om det huslige, spise mere grønt og vegetarisk, forfølge deres drømme og udgive lille bog med billeder fra deres fantastiske skov. De har set deres frygt i øjnene og har taget på højskole, selvom de var bange for om deres energi og overskud rakte til det. Og senest har de sat deres hus til salg og solgt det for at tage imod et flot tilbud om at bo tæt på deres søn.

Ella og Torben er de sejeste og mest elskelige mennesker, jeg længe har mødt. De har begge gennemgået en kæmpe rejse, som de kan være så stolte af.

Stå ved din egen succes

Stolthed er noget af det, vi har talt rigtig meget om i de to år, jeg har coachet Ella og Torben. Sidst jeg besøgte dem og huset var solgt, sagde Ella. ”Det her er næsten for godt til at være sandt”. Jeg blev nød til at korrigere Ellas tankegang, for det her skulle de ikke have lov til at slå hen som ”held”. Mange af os bærer rundt på en selvopfattelse, hvor vi slet ikke ser og anerkender den kæmpe indsats, vi har lagt i projektet. Uanset hvor hårdt vi knokler, tror vi ikke det har noget med os selv at gøre. Det er løgn. Det passer ikke. Det er noget, vi har lært gennem vores opvækst, fordi vi ikke må prale eller tro, vi var noget. Det er en løgn, som spænder ben for vores stolthed, selvværd og balance. Og den løgn skal aflives for at vi kan blive stolte. Ellers lever vi videre med en indre uro og frygt for, at det hele snart vender og bliver tager fra os.

Selvfølgelig kan held og timing have indflydelse på vores liv, men det må ikke overskygge den indsats og det arbejde, som vi selv har gjort.

Alt det gode sker, fordi vi får det til at ske. Livet belønner handling.

Næste gang du hører dig selv sige, at du ikke har tid til at lave sund mad eller tage dig en pause, så tænk på Ella og Torben. Tænk på den udvikling og succes, de har gennemgået ved at sætte tempoet ned og tage et skridt af gangen. 

Drop de gode hensigter. Tag action. Tag et skridt af gangen og få succes – det fortjener du.

Læs mere

Tanker om træning – om motivation OG om at holde balancen #2

Uanset hvilket projekt jeg går i gang med, så gælder det for mig om at være bevidst om mine gamle adfærdsmønstre. Gennem min opvækst, skolegang og mit arbejdsliv er jeg ofte blevet rost og anerkendt for at være hurtig, dygtig og arbejdsom. Det er et adfærdsmønster, som har givet mig mange gode oplevelser, men det er også et mønster, som har kostet på sundhedskontoen. Hver eneste dag har min krop haft brug for ekstra energi til at yde liiige det ekstra og det har kostet – både på vægten og hormonbalancen.

Hvad pokker har det med dit seneste træningsprojekt at gøre?

Faktisk en hel masse. Som du måske husker fra mit sidste indlæg, så er vores krybdyrshjerne skabt til at stoppe os, når noget bliver besværligt. For mit vedkommende er det faktisk mere besværligt at stoppe og geare ned end det er at skrue op og yde lidt ekstra. Det sker helt automatisk, hvis jeg ikke er opmærksom på det og det skete selvfølgelig også i mit træningsprojekt.

Mandag aften meldte jeg mig ind i fitnesscenteret sammen med min nye træningsmakker. Vi trænede selvfølgelig sammen og fik booket tre ugentlig træningsaftaler i kalenderen. Alt var godt. Torsdag morgen var jeg fyldt med undskyldninger for at droppe træningen og gå i stedet. Det virkede bare meget mere overskueligt og ja, behageligt. Solen skinnede jo så smukt og det virkede bare mere tiltrækkende. Af sted kom jeg. Jeg havde jo en aftale. Fredag skete det. Mit gamle mønster dukkede op. Jeg havde haft en sjov oplevelse med Jumping Fitness og tog kort tid efter mig selv i at tænke: “måske skulle jeg liiige smide en ekstra træningsdag ind i programmet”. Spotter du den klassiske alt-eller-intet-tankegang?

JUMPING

Hvordan takler du så dit gamle mønster, når det dukker op?

Nu tænker du sikkert, at jeg er tosset (og her må der gerne grines), men jeg taler med mig selv. I stedet for at skælde mig selv ud eller kritisere mig selv, så hilser jeg på mit gamle mønster ved at sige: “nå for pokker … er du der”. Uden at være dømmende. Jeg bruger min bevidsthed til at stoppe op, lytte og styre mit gamle mønster, så det ikke styrer mig. For der er jo stadig områder i mit liv, hvor jeg har gavn af mit gamle adfærdsmønster. Der skal bare være balance og plads til nuancerne.

Når mit “jeg-yder-lige-lidt-ekstra” mønster dukker op, vælger jeg bevidst, hvor meget det skal fylde. I stedet for at gå med trangen til at skrue op, så holder jeg igen – selvom det er svært – og tager måske endda en ekstra hvilepause.

Mange tror, at selvindsigt og det at arbejde med sig selv og sine tanker og adfærdsmønstre handler om at få dem til at gå væk – forsvinde for altid. Det sker ikke, fordi kroppen husker. Vi kan ikke slette vores historie, men vi kan lære at takle den. Vi kan lære at vælge bevidst og gå nye veje. Vores gamle og velkendte mønstre vil altid hive i os, fordi de er trygge. De er velkendte og nemme og det elsker krybdyrshjernen. Men ved hjælp af vores frontallapper og fornuft kan vi opveje konsekvenserne af mønstrene og vælge nye adfærdsmønstre, som har større gevinster – på lang sigt. Derfor handler selvindsigt og selvudvikling for mig om at spotte vores mønstre og bevidst vælge, hvor meget vi vil lade dem fylde i vores liv.

Læs mere

Tanker om træning – om motivation & om at holde balancen #1

For en lille måned siden sagde kalenderen, at jeg er blevet 38 år. Min krop har selvfølgelig forsøgt at fortælle mig det, men jeg er jo også menneske og har ikke rigtig ville lytte. Gennem det sidste halve år har jeg haft en del samtaler med mig selv om motion. Jeg elsker at gå og vandre. Det er virkelig en motionsform, som jeg holder af og faktisk også stresser af med. Men… for der er jo altid et men… gang har jo ikke samme muskelopbyggende effekt, som styrketræningen har. Og jeg kan godt mærke, at der er begyndt at ske noget med min muskelmasse.

Det sker jo for os alle, når vi rammer 35 års alderen. Stille og roligt bliver det sværere at bevare den muskelmasse, vi har. Faktisk er det noget af det, jeg har talt med mig selv om. At det fra nu af og resten af mit liv vil kræve mere af mig og min tid at holde det vedlige, som jeg har. Lukker jeg øjnene for den biologiske kendsgerning, så tager jeg nemt 10 kg på hen over en årrække (selvom jeg spiser det samme), fordi mine muskelceller forbrænder mere end mine fedtceller.

Det udgangspunkt gider jeg helt ærligt ikke at skulle tilbage til. Jeg har jo ligesom været der og ved, hvordan det føles. Jeg vil meget hellere forebygge.

charlotte1997

 

Hvordan kommer du i gang med at træne, når du ikke gider?

Jeg tager en bevidst beslutning om at snyde min hjerne. Vores hjerne er fra naturens side er designet til at stoppe os, når noget bliver ubehageligt. Derfor påvirker vores tanker og måden, hvorpå vi tidligere har trænet (ofte i forbindelse med et vægttab) os på godt og ondt. Vores krybdyrshjerne gør alt hvad den kan for at beskytte os mod oplevelser eller situationer, som kan virke skræmmende, ubehagelige eller besværlige. Jeg ved ikke, hvordan dine slankekure har været, men mine har ikke ligefrem været behagelige. Det husker min krop og hjerne og derfor er jeg nød til at snyde den.

Når vi beslutter os for at opbygge muskelmasse eller gå ned i vægt, så vil der helt ærligt være dage, hvor vi er nødt til at gøre noget, som er svært eller ubehageligt. Det skal vi være klar over. Og vi skal vide, at vores hjerne på disse dage vil gøre hvad den kan for at stoppe os. Sådan er vi skabt fra naturens side. Vi vil altid føle trang til at gøre det, der er nemmest. Det kan vi ikke ændre på. Men vi kan samarbejde og lære at ”snyde” vores hjerne, så vi ikke slipper vores mål og drømme i tide og utide.

Okay.. du ”snyder” din hjerne – hvordan gør du det?

Jeg kunne jo bare bide tænderne sammen, men skal vi ikke være ærlige overfor hinanden… den løsning holder ikke i længden. Det ved vi begge. Så vil jeg hellere være ærlig, accepterende og realistisk.

Så jeg starter med at sætte et mål med en motiverede effekt. Erstatter frygt og selvkritik med nysgerrighed og lyst og så er jeg ærlig overfor mig selv. Jeg ved, at jeg aldrig kommer til at holde af fitnesscenteret på samme måde som naturen. Det behøver jeg ikke skælde mig selv ud over.

I stedet bruger jeg mine frontallapper til at tænke kreativt og skabe nogle rammer, som gør det mere behageligt at træne. Ved at kombinere det sure med det søde får jeg skabt nogle gevinster, som gør det nemmere for at mig at komme af sted. Uden gevinster vil min krybdyrshjerne vinde og min motivation forsvinde.

En af disse gevinster er en træningsmakker. Jeg har allieret mig med en makker der, lige som jeg, elsker at tøsesnakke, hygge og drikke kaffe – bagefter. Så jeg har snydt min hjerne og gjort det hele meget sjovere.

Har du svært ved at træne_Vil du gerne i gang med at træne, så beslut dig ikke bare for, at du vil træne. Den beslutning har du taget så mange gange før. Tag i stedet en dyb indånding og beslut dig for, at du bliver realistisk i forhold til, hvad der virker for dig, dit liv og din træning. Vent ikke på motivationen. Alt det gode sker, fordi du får det til at ske. Det sker, fordi du tager en beslutning om at lære at snyde din hjerne, tage ansvar og gøre lige netop dét, der skal til, for at du får det liv, som du drømmer om.

Når du først er kommet godt i gang med træningen og over de dage, hvor du er træt og ekstra sulten, så sker det modsatte… du begynder at diskutere med dig selv om, hvorvidt du skal træne mere.

Det skete selvfølgelig også for mig, så fortsættelse følger…

Læs mere

SUND SALAT MED DE FEM GRUNDSMAGE – GIVER RO I KROPPEN

Salat med bagt rodfrugt 2Lur mig, om du ikke kender den her tankerække: ”Var det, det? Er der ikke andet? Noget sødt? Måske salt?”. Du har lige spist, og alligevel er du på vej op af stolen for at gennemsøge skabe og skuffer. Som et lille rovdyr går du på jagt efter et eller andet, der kan tilfredsstille din sult. Sulten efter noget, der kan få roen og tilfredsheden til at sænke sig i din krop.

I mange år troede jeg, denne tankerække var et spørgsmål om viljestyrke eller mangel på samme. Jeg tog fejl. Det er heldigvis en af de fantastiske gaver, jeg har opnået ved at lytte til min krop. Ved at være nysgerrig og accepterende fremfor kritiserende. Jeg har opdaget, det kan være stress, et spørgsmål om sammensætning af måltidet og hastigheden hvormed blodsukkeret daler efter måltidet, men sjovt nok, så har jeg også indset, at det kan være et spørgsmål om smag. Jeg kan sagtens spise et måltid, som er sammensat korrekt i forhold til blodsukkeret, men smager det mig ikke, er måltidet kedeligt, og bare noget, der er landet alt for hurtigt på en tallerken, så dukker uroen også op.

Af samme årsag er jeg de sidste år blevet meget mere opmærksom på at lege med fem grundsmage: salt, sødt, surt, bittert og umami. Jeg spiser efterhånden rigtig meget grønt, så det kan være en udfordring at opnå smagen af umami, der af de fleste beskrives som velsmag eller ”kødsmag”. Men med frisk salat toppet med bagte rodfrugter, kommer jeg hele vejen rundt.

Salat m bagt grønt 1

INGREDIENSER:  

  • Gulerødder
  • Rødbeder
  • Løg
  • Rosenkål
  • Revet blomkål
  • Olivenolie eller smør
  • Urtesalt
  • Rucola eller baby spinat
  • Friskpresset citronsalt
  • Blå birkes
  • Agavesirup
  • Friskrevet parmesanost

SÅDAN:

Kom de ordnede grøntsager – undtagen den revne blomkål – op på en bageplade beklædt med bagepapir. Hæld olivenolie over grøntsagerne eller lig små stykker af smør og drys til slut med urtesalt. Bag grøntsagerne midt i ovnen på 160 grader i 40 minutter.

Tag pladen ud af ovnen, kom den revne blomkål ovenpå og rør rundt. Bag yderligere 30 minutter og lad grøntsagerne køle af.

Når grøntsagerne er afkølede eller stadig en lille smule lune, kommes de ovenpå den friske salat. Herefter hældes friskpresset citronsaft over salaten med løs hånd. På samme måde gør du med agavesirup og blå birkes. Og til slut river du frisk parmesanost på toppen.

Så behøver jeg faktisk ikke mere for at få ro på øverste etage 🙂

Velbekomme.

PS: Du kan finde de 5 grundsmage her eller bare ved at søge på dem.

Læs mere
Side 1 af 11912345102030Sidste »