EmediateAd

5 sunde tips til påskedagene

Påskefrokosterne står for døren og jeg tænker derfor, at det er oplagt med et par tips til, hvordan du kommer sundere og ”lette” gennem påsken. Dem får du her:

1.     Spis morgenmad  Morgenmad afbryder nattens faste – deraf kommer det engelske ord ”breakfast”. Spiser du en god, mættende morgenmad med protein, sundt fedtstof og langsomme kulhydrater fra bær og grønt er det med til at holde dit blodsukker stabilt resten af dagen og gør det nemmere for dig at modstå fristelserne og fadet med påskeæg, når det bliver sendt rundt om bordet for tredje gang.

2.     Spis rigeligt med fisk  Tag godt for dig at fiskeretterne. Fisk indeholder omega 3 fedtsyrer, som fremmer din fedtforbrænding. Du får den mest optimale fedtforbrænding ved at spise 10 gram fiskefedt dagligt. Vælg fede fisk sild, makrel, sardiner og laks, der alle har et højt indhold af omega 3.

3.     Spis nøddebrød eller brød med fuldkorn Skær som udgangspunkt ned på brødet (især det hvide brød som ofte serveres til rejerne og osten). Hvidt brød er hurtigt og nemt at spise og nedbrydes hurtigt i dit mave-tamrsystem, men prøv lige at tænke over, hvor meget brød du kan spise 20 minutter (som det tager for din hjerne at frigive mæthedshormonerne, hvis alt er i balance) sammenlignet med nøddebrød, rugbrød og alt det lækre, grønne tilbehør.  Det er muligt, at du kun har planer om at spise et stykke hvidt brød, men før du ved at det, har du spist mere og mange flere kalorier end du reelt har behov for (og planlagt), fordi det hvide brød er med til at aktivere en uhensigtsmæssig spiseadfærd. Et højt fiberindhold i maden øger din mæthedsfornemmelse og bevirker, at du forbrænder flere af de kalorier, du indtager.

4.     Drop alkoholen og tilbyd at køre hjem Alkohol feder – desværre – for det er ikke så tit, vi kommer gennem en påskefrokost uden øl, snaps, rødvin og dets lige! Når vi har alkohol i blodet, stopper vores lever med at forbrænde fedt og forbrænder i stedet alkohol. En hel flaske vin svarer cirka til, at leveren stopper fedtforbrændingen i 8 timer! Det svarer til, at vi ”mangler” en tredjedel af døgnets fedtforbrænding.

5.     Spis langsomt Der går som nævnt 20 minutter før din hjerne registrerer, at du er mæt.  Undgå at spise for hurtigt og for mange kalorier ved at lægge dit bestik fra dig hver gang, du har taget en bid. Løft først bestikket igen, når du har tygget og sunket din mad. På den måde når din hjerne at følge med og du undgår at spise mere mad, end din krop reelt har brug for.

Og sidst men ikke mindst – læg en plan – en detaljeret plan. Tag eksempelvis din kalender frem eller en lille notesbog og skriv følgende: “torsdag skal vi til påskefrokost hos mine svigerforældre, her vil jeg:

  • Spise ommelet og grøntsager til morgenmad
  • Gå/løbe en tur på … km
  • Spise et stykke rugbrød (eller nøddebrød), dele det i fire kvarte og smage lidt af det forskellige pålæg
  • Spise ekstra af det grønne tilbehør (eller tager noget med selv – hvis, hvad skal det da være)
  • Drikke danskvand og nyde en kop kaffe med fløde eller et glas vin og tilbyde at køre hjem
  • osv.

Fredag kommer søren og birthe til påskefrokost her. Her vil jeg sørge for…

Jo mere detaljeret og forudseende du er, det større er dine chancer for succes. Når alle de gode, velmenende råd nu er givet, så får du lige et sidste …. NYD påsken og det helt uimodståelige vejr! Slap af og gør ting, som får din sjæl til at slappe af og le. Rigtig god påske!

Læs mere

“Jeg fik lyst til is, men hvorfor … “

Har du nogensinde tænkt over, om du spiser på følelser?

Jeg møder af og til personer, som prompte afviser tanken og siger: ”mig – nej – jeg spiser i hvert fald ikke på følelserne”.

I bund og grund er jeg overbevist om, at alle spiser på følelserne. Det er bare ikke alle, som har erkendt, at de gør det. I mange år var jeg 100 % sikker på, at jeg ikke spiste rester. ”Jeg var da ikke en skraldespand”, tænkte jeg, indtil jeg en dag tog mig selv i at række ud efter et stykke smørbagt tærte på min datters tallerken, da jeg ryddede af bordet.

Den samme erkendelse går ofte op for mine klienter, når de får til opgave at vende blikket indad. Forleden fortalte en af mine klienter mig, at hun havde opdaget, at hun var gået trist fra et møde, og da hun kom hjem, fik hun lyst til is. Hun orkede ikke at lave mad, så hun gav efter for trangen til is, men var overrasket over sin adfærd og havde svært ved at gennemskue sammenhængen.

Vi gik dybere ind i episoden, da et af hendes mål med at gå hos mig er, at blive mere bevidst omkring sin adfærd og sine spisemønstre. Jeg spurgte hende, om der var noget, hun ikke havde fået sagt til mødet. Noget hun havde “bidt i sig”. Eller omvendt, om der var noget hun havde forsøgt at sige, som ikke var blevet modtaget eller forstået?

Og det var der!

Uden at gå for meget i detaljer havde hun forsøgt at sætte ord på sin situation og havde hverken følt sig set eller forstået. Hun havde mærket både frustration og afmagt under mødet over ikke at være ”blevet mødt”, der hvor hun var.

Jeg bad hende mærke følelserne i sin krop. Mærke den anspændthed, hun havde haft. Mærke sit blodtryk og sagde så, om det kunne tænkes, at hun havde brugt sukkeret og isen til at ”komme ned”. Om isen havde hjulpet hende med at kontrollere og undertrykke alle de grimme ord, som hun i virkeligheden havde haft lyst til at sige. Og det gik pludselig op for hende, at det var lige netop dét, der var sket. Isen havde fået hende til at ”falde til ro” og forblive den “pæne” pige.

Ved at vende blikket indad fik hun pludselig en helt ny indsigt i sig selv, sin adfærd og sit spisemønster. Vi fandt nye måder hvorpå, hun kunne ”få luft” og ”falde ned”, når hun i fremtiden mødte udfordringer og situationer, som kunne minde hende om den, der havde fået hende til at spise med følelserne.

Hvad tænker du? Kan du genkende dig selv i historien eller er du stadig overbevist om, at du aldrig spiser på følelserne?

Læs mere

”Nu skal du da ikke gå hen og blive fanatisk!”

Alle har et grundlæggende behov for at føle sig accepteret og “passe ind” – både i familien og på arbejdspladsen (ja for den sags skyld også i andre sammenhænge og fællesskaber). Af samme grund har både familie, venner og kollegaer en stor indflydelse på vores vægt.

Når det handler om mad og madvaner, har vi nemlig en tendens til at ”rette ind” og spise noget, vi egentlig ikke havde lyst til eller i det hele taget bare spise mere – både af det sunde og det usunde (også selvom det er stik imod vores inderste ønsker og drømme).

Helt instinktivt søger vi fællesskabet på grund af et et urgammelt instinkt i os, som ved, at vi er sårbare og et let bytte i ødemarken, når vi står alene. Og af samme årsag ender rigtig mange med at falde tilbage til dårlige vaner – enten for en tid, når de er på arbejde, sammen med familien til festlige lejligheder eller på fuld tid, da det er svært (og en stressfaktor) at føle sig alene i sin egen familie dag ud og dag ind.

Det hele kan sættes i gang af ord og formaninger om, at man da ”heller ikke skal gå hen og blive fanatisk”, eller ”heller ikke skal tabe sig mere” osv. Og det kan være svært at takle, fordi de fleste af os føler os angrebet og såret (og skubbet uden for fællesskabet), når vi bliver mødt med sådanne ord. Ofte føler vi os dømt og sat i bås som fanatiske uden selv at ville det – men hvorfor?

Det rører ved rigtig mange følelser, når vi ændrer adfærd.

I bund og grund skal vi forstå, at det at blive stemplet som ”sundhedsfanatisk” ofte kun er en “etiket” eller en fordom, som andre forsøger at presse ned over os for ikke at mærke deres egen angst eller dårlige samvittighed. Hvis VI er de fanatiske, så behøver de ikke føle dårlig samvittighed over at holde fast i ”det normale” og en livsstil, som de måske inderst inde godt ved ikke gør dem godt.

Jeg møder stadig den dag i dag folk som antaster min måde at leve og spise på, også selvom jeg føler, den er ret afbalanceret. Ofte starter sætningen med: ”nu skal du da ikke gå hen og blive fanatisk – det er da ikke sundt” og så bliver den fulgt op af: ”jeg har spist kartofler, siden jeg var barn, og det har jeg det rigtig godt med”.

Og alt dette sker ved min blotte tilstedeværelse. Uden at jeg har kommenteret, hvad andre spiser, hvordan de “bør” spise eller noget andet. Blot ved at de ser, hvad jeg kommer på min tallerken (og så glemmer de alligevel det stykke chokolade, som jeg gerne nyder til en kop kaffe).

Jeg har efterhånden vænnet mig til det og jeg ved, at det i bund og grund slet ikke handler om mig. Derfor kan jeg også svare: ”godt for dig – det skal du da endelig fortsætte med. Jeg spiser, som jeg gør, fordi jeg bliver glad og energifyldt af det, så jeg kan slet ikke kan lade være”. Det plejer at lukke munden på de fleste.

Men begynder jeg at forsvare mig selv, begrunde, argumentere og komme med henvisninger til forskning, så ender vi ud i en lang diskussion, hvor vi begge i bund og grund står og kæmper om retten til sandheden og følelsen af at blive hørt. Og i virkeligheden er det slet ikke nødvendigt, for den eneste vi behøver at føle os hørt og accepteret af – er os selv.

Vil vi have succes med en livsstilsomlægning, skal vi være yderst opmærksomme på, at vi ikke lader andres følelser og adfærd styre vores beslutninger og i sidste ende vores vægt. I starten af en livsstilsændring gør vi klogt i at være særlig opmærksom på frygt fra vores omgivelser og udvise en vis portion overbærenhed – men kun til et hvis punkt!

Vi må endelig ikke ende med at gøre andres følelser til vores ansvar, dem må de selv tage hånd om. Husk på et sundt liv og en vægt i balance først og fremmest handler om os selv og ikke om vores omgivelsers følelser!

Vil du have 5 tips med på vejen, så kan du finde dem sidst i denne artikel.

Læs mere

Overlækre raw orange-stykker

Overlækre orangestykkerI går skulle jeg til møde, og da jeg næsten lige har haft fødselsdag, havde jeg lovet at tage lidt kage med. Som altid endte det jeg havde planlagt et helt andet sted, men det gjorde ikke noget, eftersom der kom disse skønne orangestykker ud af det.

Ingredienser:    

  • 400 g bløde, udstenede dadler
  • 200 g mandler
  • 100 g valnødder
  • 60 g ren kakao
  • 300 g kokosolie
  • 2 spsk. instant kaffe (oprørt med en lille smule kogende vand)
  • Saft og skræl fra en økologisk appelsin
  • evt. 1 appelsin i skiver samt hasselnødder til pynt

Sådan:

  • Kom mandler og valnødder i en blender og blend nødderne til de er små og fine. Hæld de hakkede nødder op i en skål.
  • Riv det yderste af appelsinskrællen op i nødderne og pres saften af resten af appelsinen.
  • Udsten dadlerne og kom dem op i blenderen sammen med kaffe og appelsinsaft.
  • Blend det til en klistret samme.
  • Tilsæt kakao og blend yderligere et par sekunder. Tilsæt herefter kokosolien og blend det hele sammen til en ensartet masse (det er en fordel at sætte kokosolien lidt lunt lidt før du skal bruge den, da det gør det nemmere at blende massen).
  • Vend til slut nødder og masse sammen og kom det op i et ildfast fad beklædt med bagepapir.

Sæt fadet i køleskabet og er du kommet lidt sent i gang, kan du også sætte det lidt i fryseren først. Når massen har sat sig og er blevet fast og hård, skærer du den i små stykker og anretter dem på et fad.

Velbekomme!

Læs mere

Opfølgning på stenalderkost – ”det var faktisk meget sjovt”

Stenalder i 14 dageI januar kastede familien og jeg os sammen ud i et 14 dages projekt på ren stenalderkost. Egentlig er vi i bund og grund ”bare” en familie som spiser rigtig mad af gode, sund og naturlige råvarer. Vi tager udgangspunkt i vores familie, vores hverdag og fællesskab og de signaler som vores kroppe sender os og sammensætter så vidt muligt vores kost herudfra.

Men som jeg også skrev i januar, så sker det, at FORVENTNINGER har det med at spænde ben for en sund livsstil og nye initiativer eller opskrifter. Nøddebrødet smager bare ikke lige så godt – i hvert fald i følge min mand og mine børn - når man forventer ”det gamle” eller ”det traditionelle”. Og det er jo nemmere liiiige at vælge rugbrødet, når det nu ligger der i kassen alligevel. Det har til tider kunne give nogle diskussioner, men så pludselig før jul foreslog manden – helt på eget initiativ – at vi lavede et familieprojekt på 14 dage i det nye år, hvor vi levede kornfrit og det tog jeg selvfølgelig imod med kyshånd. YEAHH.

I sidste uge fik jeg så en mail fra Lotte, som følger bloggen og som længe har tænkt over, hvordan det egentlig gik med vores familieprojekt. Hun var så nysgerrig for at høre, om jeg havde blogget om en opfølgning på projektet og ærligt, det har jeg faktisk ikke.

Så her får I den…

Vores ældste datter sagde meget umiddelbart, da jeg spurgte ind til projektet: ”det var faktisk meget sjovt. Det var spændende at opleve, hvordan de levede i gamle dage”. Jeg savnede mest brødet, men samtidig var det spændende at få nye og anderledes ting i madpakken.

Vores yngste datter sagde, at det var okay. For hende var den største udfordring uden tvivl også brødet som manglede i madpakken. Manden syntes sådan set også, det var ”okay” – dog havde han også svært med at undvære brød og kartofler, men omvendt var det nemmeste at få mere grønt ind i maden med råkost og friskpresset juice.

Så alt i alt – fint nok

Selv syntes jeg, det var top lækkert. Vi fik så mange lækre retter og anretninger og jeg følte mig i den grad forkælet. Det var blandt andet i de 14 dage, at vi fik lavet de toplækre stenalderboller, tebirkes, hindbærroulade og mormorkringlen.

Og så var der også noget helt andet i det for mig. Jeg følte mig i den grad som en del af et fællesskab hvor jeg hørte hjemme. Selvom jeg holder fast i min sunde livsstil, så skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg i perioder har følt mig ensom, fordi manden og pigerne har holdt fast i ”den gamle, traditionelle livsstil” og spiste ekstra pasta eller lasange med ekstra ost, når mor var ude af døren. Og der har uden tvivl være dage og perioder, hvor jeg har følt, at min mand og jeg har trukket i hver sin retning og, at alt det sunde, som jeg kæmpede for og gerne ville videregive til vores børn var nyttesløst. Så set fra min side så føler jeg faktisk, at det har givet mit ægteskab et boost i den absolut rigtige retning.

Efter 14 dage satte vi os sammen ned, så hinanden i øjnene og sagde ”hvad så?”. Og så kom pigerne med et forslag: ”skal vi ikke fortsætte med at leve stenalderkost resten af året i hverdagen og så i weekenden, så kan vi spise brød, ost og kartofler, hvis vi har lyst – og så fredagsslik selvfølgelig?”.

Selvom det kunne være sjovt at køre linen ud, så er det samtidig vigtigt for mig, at vi som familie er lydhør overfor hinanden og at vores livsstil ikke bliver et enten eller. Som barn skulle jeg spise anderledes end alle andre, fordi jeg var tyk og min mor var bange for, at det ville eskalere. Jeg endte med at blive møj trodsig og spise alt det usunde, når ingen andre kunne se det – altså i smug hvor jeg endelig fik lov - og hvor effektivt var det så?

En sidste refleksion som jeg syntes er relevant at få med er, at jeg har tænkt, at de 14 dage gik så godt og nemt, fordi jeg lavede mange tallerkenanretninger – altså i stedet for at sætte panden med røræg, skåle med frugt og nødder på bordet om morgenen, så anrettede jeg det pænt på en tallerken til hver enkel. På den måde blev det også nemmere at nyde det, der var.

Jeg husker også, at jeg tænkte: “hvis det tager 2 timer at lave tebirkes, så skal de dældulma også holde til mere end et måltid”. Og på den måde blev det ikke noget med: ”holdt nu, nu har du fået nok”. Det blev i stedet: ”det er så lækkert og tidskrævende, at vi nyder hver enkelt og deler portionen ud, så vi kan nyde det over flere gange – uhm”.

Ja, sådan gik det. Vi har siden slutningen af januar levet stenalderkost i hverdagen og gemt “de mere usunde ting” til weekenden - hvis vi havde lyst.

Jeg spurgte pigerne i går, hvordan de kunne tænke sig at leve når de blev store og flyttede hjemmefra (og det ved jeg selvfølgelig godt kan ændre sig mange gange). Vores ældste svarede: Jeg vil rigtig gerne leve sundt og holde mig til 2 stykker brød om dagen. Vores yngste var meget ”tro” og sagde: ”jeg vil gerne leve som dig mor med grøntsager og sådan” (tror måske, at hun gerne ville score et par ekstra point ;-) ).

Hvad tænker du om projektet? Kunne du selv finde på det og hvis – hvordan ville du så gribe det an?

Læs mere
Side 1 af 11612345102030Sidste »