EmediateAd
Sund for Sjov

Gaveregn fra Gæsteblogger

Glæd dig til næste uge – det gør jeg i hvert fald. Jeg har nemlig været så heldig at lokke den meget dygtige og efterspurgte foredragsholder, skribent og behandler Frede Damgaard til at være gæsteblogger på sundforsjov. I hele næste uge vil Frede Damgaard gavmildt dele ud af sine erfaringer, tips og bedste råd til, hvordan du kan styrke dit immunforsvar til den forstående vintersæson.   

Her får du lige en lille appetitvækker til, hvorfor du skal vælge at følge med i næste uge:

“Mange oplever netop i denne periode, at immunforsvaret svigter dem. Men måske er det i virkeligheden os selv, der har svigtet vores immunforsvar. For hvis ikke kroppens immunforsvar har de rette næringsstoffer at arbejde med, hvordan kan det så give os et godt immunforsvar? Hermed mener jeg først og fremmest, at det er vigtigt at tænke på din livsstil, din ro, rytme og regelmæssighed. Får du nok hvile, søvn, motion og er der balance imellem arbejde, familiesamvær og ikke mindst det, du spiser?”, siger Frede Damgaard.

Frede Damgaard er uddannet Ernæringsterapeut, Phytoterapeut og Biopat/Naturopath. Siden 1974 har han beskæftiget sig med alternativ behandling på fuld tid, hvor han har haft særlig fokus på kostens betydning for menneskets velbefindende. Måske kender du allerede Frede Damgaard som helseskribent i forskellige tidsskrifter og magasiner, eller måske har du været så heldig at støde på ham som foredragsholder. Jeg har været så heldig at have haft Frede Damgaard som underviser og lærer, og jeg kan fortælle, at jeg stadig med stor glæde vender tilbage til hans foredrag og videreuddannelser, fordi han har en helt særlig energi og unik måde at formidle sin enorme viden på.

Mange opfatter Frede Damgaard som en af de første og største pionerer indenfor helsebranchen i Danmark, fordi han stadig, efter 36 år i branchen, holder sig opdateret med ny viden fra forskning og kurser i ind- og udland. Du kan læse mere om Frede Damgaard på hans hjemmeside: www.helseministeriet.dk     

Jeg håber, vi ses i næste uge. Rigtig god weekend!

Tilbage

6 kommentarer


  1. okt 22, 2010
    10:21 pm

    En sunn familie

    Så spennende! Jeg er med og gleder meg 🙂 En super weekend til deg også!


  2. okt 24, 2010
    10:42 am

    På sporet af succes

    Det er bare en rigtig god ide med gæsterblogger. Spændende at se hvad han har af gode tips.

    Er i øvrigt vild med din tagline, hvem elsker ikke VARIGE vægttab 🙂

    Cammilla


    • okt 24, 2010
      11:17 am

      sundforsjov

      Kære Camilla

      Jeg har fået lov at smugkigge, og der er mange:-))
      Og tak for de rosende ord.

      KH Charlotte


  3. okt 24, 2010
    12:24 pm

    Jette Holm

    Hvor sejt Charlotte. Det er et super spændende initiativ.
    Jeg tillader mig her at komme med et citat som jeg synes er vigtigt og forhåbentligt inspirerende:-) for hele dit virke!

    Kærligst fra
    Jette

    Cravings are going to occur to you. So here’s the rule of thumb about eating, or about investing in the stock market, or about anything else: If the impulse comes from a joyous thought that feels good, follow it. If the impulse comes from an uncomfortable thought that felt bad, don’t follow it.
    — Abraham


    • okt 24, 2010
      2:58 pm

      sundforsjov

      Kære Jette

      Tusind tak for et meget smukt og rammende citat!
      Lad os følge den gode impuls. Livet er da for kort til alt andet:-)
      KH Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *