Har du nogensinde hørt dig selv sige…
“Jeg bliver tyk, bare jeg kigger på en på en kage”?
Jeg kan ikke huske, at jeg selv har sagt det (til gengæld har jeg haft så mange andre gode undskyldninger). Men jeg kan huske, jeg engang havde en kunde i helsekostbutikken, som gerne ville købe et slankeprodukt. Kunden var en kvinde, som undskyldte sig med, at hun havde opgivet at tabe sig med sund kost.Det var simpelthen umuligt, fordi hun tog så let på i vægt. Hun påstod endda, at hun blev tyk, bare hun gik forbi bagerens vindue!
Jeg må indrømme, at jeg i stående sekund tænkte; “Du er sgu da ikke for klog. Det er da verdens dårligste undskyldning for at vælge den nemme udvej”. Set i videnskabens lys var jeg nok lige lovlig hurtig til at dømme hendes udtalelse. Undersøgelser tyder nemlig på, at bare synet af en kage kan få kroppen til at producere insulin.
Insulin er et lagringshormon, som accelerer optagelsen af sukker og fedt til lagring i cellerne, og noget tyder altså på, at den proces rent faktisk går i gang, også selvom du ikke tager så meget som en eneste lille bid af kagen!
Så kære forhenværende kunde jeg undskylder hermed, æder mine ord, og som plaster på såret giver jeg i morgen en detaljeret forklaring på, hvordan dette kan lade sig gøre.
Kilde: “Aldrig mere vægtproblemer” af Dr. Phil McGraw
Tilbage