Rent vand er da rent – eller hvad?
Apropo udrensning så er en af de billigste udrensningsmetoder at drikke 2 liter vand dagligt. Vand har hidtil været den sundeste form for væske, men sådan er det måske ikke længere!
Ny forskning viser nemlig, at vi skal drikke vores vand med omtanke. Rigtig mange vælger at drikke deres vand fra en plastikflaske. De køber en halv liter vand, drikker den og bruger flasken igen og igen. Det kan være en smart måde at motivere sig selv til at drikke på og det giver et godt overblik over, hvor meget vand man har fået på en dag. Men denne metode kan desværre have en bivirkning!
En ny tysk undersøgelse tyder på, at en del plastikflasker har østrogen aktivitet. Det betyder, at nogle plastikflasker indeholder en mild udgave af det kvindelige kønshormon østrogen. Hvis vi udsætter vores krop for østrogen på forkerte tidspunkter, kan vores hormoner komme ud af balance.
Forskere har sammenlignet vand (fra samme kilde) på en plastikflaske og på en glasflaske, og har fundet frem til, at der er en højere østrogenaktivitet i vand på plastikflasker. Det betyder, at vand på plastikflasker kan have et højere indhold af hormonforstyrrende stoffer. Nogle plastikflasker indeholder også bisphenol a og ftalater, som ligeledes er hormonforstyrrende.
Det er ikke ligefrem det, vi går og tænker på, når vi køber vand for at være sunde, eller for at rense vores krop for affaldsstoffer!
Hvis du vil sikre dig bedst muligt mod hormonforstyrrende stoffer i dit drikkevand, kan du:
- Drikke vand direkte fra vandhanen
- Drikke vand fra en glasflaske
- Drikke vand fra plastikflasker, hvor der ikke står 01, 03 eller 07 i trekantendannet af pile
Hvordan plejer du at drikke dit vand?
Kilde: www.forbrugerkemi.dk
Tilbage