Frugtsalat med chokopops
Jeg har lovet at komme med flere opskrifter på sundt fredagsguf, og man skal holde, hvad man lover. Så her kommer et nemt og meget børnevenligt forslag, som små ivrige børnekokke også kan være med til at lave.
- 100 g mørk chokolode – minimum 70 %
- 35 g popmajs
- 1 spsk kokosolie
Begynd med at poppe popmajsene ved middel varme i en gryde med låg. Lad dem køle af nogle minutter i et dørslag eller en skål. Smelt imens den mørke chokolade over et vandbad, og hæld derefter den flydende chokolade over popcornene og rør rundt. Når det er gjort, sætter du dem til afkøling i en lille halv time. Så har du lækre, hjemmelavede chokopops.
Sidst vi lavede chokopops, syntes jeg faktisk det blev lidt for klistret og sødt at spise uden noget andet til. Så i dag har jeg tænkt mig at vende chokopopsene i en lille skål blandet frugt evt. sammen med 1 tsk. olie. Pigerne vil helst have banan og æbler og jeg har tænkt mig, at jeg skal have banan og blåbær.
Hvad kunne du have lyst til at blande chokopopsene med?
Tilbage
Pingback Chokopops! | En Sunn familie!