Sundt fedt slanker
Når vi nu ved, hvor mange vigtige funktioner fedt har for vores krop og vores helbred, er det måske lettere at forstå, hvorfor kroppen går i alarmberedskab, når vi går på diæt og holder os fra alt inklusiv fedt.
Når vi gør dette, sender vi et signal til vores krop om, at den er i nød. Vores krop tror, at den befinder sig i en mangeltilstand og vil gøre alt for at overleve. Det gør den ved at sikre, at vi ikke opbruger vores reservelager med det samme og derfor holder den ekstra meget på det.
Hvis vi spiser gode, sunde fedtsyrer, sender vi det modsatte signal til kroppen. Kroppen mærker, at der er rigeligt med reserver, så den kan slappe af, give slip og sætte forbrændingen op.
Jeg plejer at sammenligne det med en bil. Hvad sker der, hvis vi ikke kommer olie på vores bil? Motoren brænder sammen! Det samme sker, hvis vi ikke ”kommer” olie på vores krop, så brænder vores krop og forbrænding også sammen!
Sundt fedt giver et stabilt blodsukker, frigiver mindre insulin, lager mindre fedt og sætter forbrændingen i vejret. Ikke dårligt vel?
Tilbage