Spejløvelsen
Da vi var små børn, lærte vi, hvad vi skulle tro om os selv og den verden, vi voksede op i. Voksne omkring os, og andre rollemodeller, lærte os dette gennem deres ord, kropssprog og handlinger.
Måske er du voksnet op blandt voksne, som har været bange, ulykkelige, vrede eller fyldt med skyldfølelse. Det kan have lært dig en masse negative ting om dig selv og verden omkring dig. Måske har du lært dig selv, at du “aldrig kan gøre noget rigtigt”, at det “er din skyld”, at du er “en dårlig person, hvis du bliver vred og sætter grænser” osv.
Men hvad nu, hvis de voksne omkring dig tog fejl?
Prøv lige at overveje muligheden. Prøv at lukke øjnene et kort øjeblik og giv dig selv lov til at tænke tanken; “måske tog de fejl”!
Alle kan tage fejl! Så måske er det på tide, at du giver dig selv lov til at give slip på en gammel overbevisning og erstatter den med en ny, og meget healende, overbevisning?
Det kan du gøre ved hjælp af spejløvelsen.
Stil dig foran et spejl og kig dig selv dybt ind i øjnene, mens du siger; “Jeg elsker og acceptere dig, præcis som du er”. Sig det igen – og denne gang sætter du dit navn foran sætningen.
Mærk hvad der sker, mens du siger det. Måske er det første gang, du kigger dig selv i øjnene, mens du siger noget kærligt til dig selv. Måske har du kun kigget dig selv i øjnene, når du har kritiseret dig selv. Og måske har dine forældre kun kigget dig dybt i øjnene, når de har skældt dig ud.
Lige meget hvad der sker, så bliv ved med at gentage denne øvelse. Gør det minimum tre gange om dagen – jo flere gange du siger det, jo lettere bliver det og jo bedre føles det. Og hver gang du mærker en negativ tanke, så siger du til dig selv; “Jeg elsker og accepterer mig selv – præcis som jeg er”, også selvom du ikke står foran et spejl.
- Fra mit centrum strømmer der en uendelig kilde af kærlighed.
- Kærlighed fylder mig op, stråler ud fra mig og vender mangefold tilbage.
- Jeg giver og modtager mere kærlighed hver dag og forsyningerne er uendelige.
- Jeg elsker mig selv. Derfor tager jeg mig kærligt af min krop.
- Jeg elsker mig selv. Derfor sørger jeg for at have et godt hjem.
- Jeg elsker mig selv. Derfor har jeg et arbejde, jeg nyder.
- Jeg elsker mig selv. Derfor opfører jeg mig kærligt over for andre.
- Jeg elsker mig selv. Derfor tilgiver jeg og giver slip på fortiden.
- Jeg elsker mig selv. Derfor lever jeg i nuet, oplever hvert øjeblik som godt og ved, at min fremtid bliver fin.
- Jeg er universets elskede barn og det tager sig kærligt af mig.
- Nu og for altid.
Tilbage