EmediateAd
Sund for Sjov

Når afhængigheden skifter ansigt…

27 december , 2010 - af sundforsjov - Kategori: Selvudvikling - Tags: , , ,

Jeg har lagt mærke til noget. Hvert år til jul gentager jeg det samme mønster! Hvert år glæder jeg mig til julen. Jeg glæder mig til at se pigerne danse om juletræet, opleve deres glæde over alle deres nye gaver og jeg glæder mig over, at vi mennesker for en stund bliver bedre til at hjælpe hinanden og prisgive hinanden for små ting.

På en eller anden måde giver jeg slip på kontrol og vaner i julen og lader tingene gå deres gang. Det er der på sin vis også noget smukt i, og så alligevel ikke… For midt i det hele, hvert år, opdager jeg, hvor meget rodet påvirker mig følelsesmæssigt.

Jeg opdager, at jeg bruger rod på samme måde, som jeg brugte min overvægt og min overspisning. Jeg bruger rod til at kritisere mig selv med og bekræfte mig selv i, at jeg ikke er god nok! Uff hvor er det irriterende at opdage, at jeg stadig har dette mønster, og at det bare har forklædt sig med en ny maske, så jeg har sværere ved at genkende det.  

Nå men det bedste ved at opdage det er, at jeg kan give mig selv lov til at mærke, at jeg stadig har brug for at sige til mig selv; ”Jeg elsker og accepterer mig selv præcis, som jeg er og giver slip på behovet for at føle mig værdiløs”. Og det bedste er, at jeg kan vælge, om jeg vil falde tilbage i mønsteret eller jeg vil handle på det. Jeg vælger det sidste og skynder mig at gå i gang med at lave en lang to-do-liste over alle de ting, som jeg skal bruge de næste dage på at rydde op i.  

Hvad skal du lave mellem jul og nytår?

Tilbage

4 kommentarer


  1. dec 28, 2010
    10:42 am

    mettebred

    ja det er svært at give slip og lade rod være rod. syntes selv jeg er blevet bedre den sidste tid for brugte alt for meget negativ energi på rod men nu ryder jeg op en gang om dagen ( næsten) for som jeg læste i et dame blad hvor en kendt blev spurt om hvordan hendes hjem så ud svaret hun som et hjem ser ud når man har 2 små børn. ja hun ret det skal jo se ud som om her er børn alt andet ville jo være forkert. ¨
    Dejligt indlæg.
    Kh Mette


    • dec 28, 2010
      8:18 pm

      sundforsjov

      Kære Mette
      Sikke en skøn måde at betragte rod på. Det vil jeg prøve at huske .. På et tidspunkt havde jeg et motto, som hed, hvis det tager under to minutter, så gør det med det samme. Måske skulle jeg have lidt fat i det igen;-))
      KH Charlotte


  2. dec 28, 2010
    11:13 am

    Janicke

    Kjenner meg igjen!

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *