EmediateAd
Sund for Sjov

Hvad tager du med ind i 2011?

31 december , 2010 - af sundforsjov - Kategori: Selvudvikling - Tags:

Jeg har været meget eftertænksom den sidste uge. Jeg har tænkt meget over mine egne tankemønstre og de ord jeg bruger, når jeg fortæller om mig selv om mine valg her i livet. Egentlig tænker jeg over det hver dag, men jeg har tænkt endnu mere (om muligt!), efter en skøn kvinde ved navn Marie lagde et fremtidsoplæg for mig med sine tarotkort og gav mig en kærlig sang fra de varme lande.

På et tidspunkt sagde Marie til mig; ”Charlotte – du taler SÅ meget om, at være på rette vej. Om at tage de ”rigtige” og ”forkerte” valg her i livet og vælge ”rigtigt”. Jeg kan godt sige dig, at hvis jeg hele tiden skulle spekulere over, om det jeg gjorde, var rigtigt eller forkert, så gad jeg ikke leve. ALT hvad vi gør, er RIGTIGT, fordi det er en del af livet og de ting, vi lærer, mens vi er her”. Jeg har nok hørt det mange gange før, men denne gang røg det ind på lystavlen!! Jeg spilder sgu da mit liv, hvis jeg hele tiden skal gøre op med mig selv, om det nu er det rigtige valg, som jeg har taget.. selvfølgelig er det rigtigt. Alt er godt. Alt er, som det skal være!

Og det har fået mig til at indse, at mit nytårsforsæt handler om, at jeg gerne vil give slip på tanken om, at noget er rigtig eller forkert. Den tanke vælger jeg at tage op af min ”rygsæk” og give slip på sammen med år 2010. I stedet vil jeg gøre plads til tillid og tålmodighed.

Det gør jeg blandt andet ved at minde mig selv om det, men denne skønne affirmation fra Doreen Virtues Engledagbog om tålmodighed:

HAV TÅLMODIGHED MED DIG SELV

”Hver dag lærer og udvikler du dig, også når du ikke er bevidst om dine fremskridt. Når du senere ser tilbage på denne periode af dit liv, vil du forstå, hvordan brikkerne passer sammen. Du vil se de velsignelser og læreprocesser, denne periode har bragt dig.

Kære ven, du er til tider alt for hård ved dig selv! Du er kommet så langt, og alligevel straffer du dig selv, fordi det ikke går hurtigt nok, eller du ikke er kommet tilstrækkelig langt. Derfor er vores budskab til dig i dag, at du skal have tålmodighed med dig selv og med livets proces. Alle ting er timet efter en guddommelig plan – ligesom en rose springer ud på nøjagtig det rigtige tidspunkt, bevæger også dit liv sig efter den perfekte tidsplan. Hvis du tvinger blomsten til at blomstre ved med hænderne at lirke kronbladene ud af knoppen, ville den hurtigt visne… og det samme gælder for dit liv.

Jo mere tålmodig du er med de fremskridt, du gør, jo mere åbner du rent energimæssigt dørene for, at det gode, der er dit, kommer til dig. Overgiv den ængstelse, du måtte have omkring tid, til os, og lad os føre dig til den evige energi, hvor fortryllelsen folder sig ud”.

Hvad tager du med ind i 2011 og hvad du efterlader sammen med 2010?

Tilbage

4 kommentarer


  1. dec 31, 2010
    6:53 pm

    lovelyliller: trening ,mat og morro.

    det var godt sakt ja 😀


  2. jan 1, 2011
    12:27 pm

    Janicke

    Så bra sagt!!! Den boken så fin ut, den må jeg se etter!! Håper du hadde en fin nyttårsfeiring!

    Jeg har også gått å tenkt mye i jula! Jeg har alltid gjordt ting som alle andre forventer og redd for å gå min egen vei! Dette vil jeg gi slipp på og gjøre det jeg vil og elsker. I 2011 vil jeg ha muligheter og tenke at jeg kan klare det jeg vil 😀


    • jan 1, 2011
      12:44 pm

      sundforsjov

      Sådan! Det lyder rigtig, rigtig godt.. verden ligger åben for dig.. bare giv dig selv lov til at tage imod;-))

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *