Feber
Virus og feber går gerne hånd i hånd. Rigtig mange af os har lært, at vi ”bare” skal slå feberen ned med nogle smertestillende piller. Vi har lært at se feberen som en sygdom, der skal bekæmpes.
Set i et holistisk perspektiv er feber ikke en sygdom. Feber er et symptom, der fortæller os, at vores krop er i gang med at helbrede sig selv. Når kroppens temperatur stiger til 39 og 40 grader, aktiveres vores immunforsvar og vi bliver i stand til at svække og dræbe virus og bakterier i vores krop. Når vi, eller vores børn, reagerer med høj feber, er det derfor et tegn på, at vi har en stærk livskraft og et godt immunforsvar.
Hvis vi slår feberen ned at smertestillende medicin, hver eneste gang vi bliver syge, er vi med til at bremse vores egen selvhelbredelse. Et immunforsvar skal udvikles for at blive stærkt og det kan det ikke, hvis det ikke får lov til at komme på arbejde og bruge sine kræfter.
Så i stedet for at kæmpe dig af sted på arbejde på smertestillende medicin, er det en rigtig god ide at lytte til din krops signaler. Put dig under dynen med det samme og spis i stedet en kost og nogle kosttilskud, som støtter og styrker dit immunforsvar.
Tilbage