Skab et nyt behov og bed Universet om hjælp til at få det opfyldt
Når du først begynder at give slip for gamle tanker, mønstre og behov, giver du plads til, at nye behov kan opstå og blive opfyldt. Desværre er det sådan, at rigtig mange af os er alt for utålmodige og vil se beviser på, at vores nye behov bliver opfyldt med det samme. Og mange når at opgive deres nye tankemønstre, før beviserne begynder at vise sig.
Hvis du vil skabe hurtige beviser for at dine nye adfærd fungerer efter hensigten, skal du først og fremmest være opmærksom på, om du arbejder MED ”Loven om tiltrækning”. Når du arbejder sammen med “Loven om tiltrækning”, er det vigtigt, at du “taler” i nutid:
Bed om det, du ønsker dig i nutid
Ved hjælp af din billedcollage, har du bedt om det, du ønsker dig, men læg mærke til om din indre dialog taler i nutid? Hvis du siger til Universet, at du ØNSKER dig mere glæde og selvværd, så besvarer Universet din bøn med, at du får lov til at ØNSKE dig dette. På den måde kan du være i en ønske-tilstand rigtig længe, hvor du KUN går rundt og ønsker dig noget uden at se resultater.
I stedet for at ØNSKE dig, skal du eksempelvis sige; “Jeg er taknemlig for, at jeg igen mærker glæde i mit liv og at mit selvværd er på toppen”. Forsæt gerne sætningen med; ”Og jeg ønsker mig, at min glæde og mit selvværd vil bidrage til, at jeg går efter mine drømme og snart har en sund og slank krop”.
At bede om nye ting i nutid er første skridt. De to næste skridt får du i morgen.
Tilbage