Skønne sesamkiks
Endnu engang har jeg været på besøg hos Janicke fra sunnfamilie og hente inspiration. Planen var egentlig, at jeg skulle lege lidt videre med en af hendes opskrifter og finde frem til en sund og lækker opskrift på kanelknækbrød. Det lykkedes ikke helt i første omgang. I stedet fik jeg bagt nogle lækre kiks, som kan spises til et mellemmåltid med god samvittighed:
- 3 æg
- 3 dl mandler
- 2 dl sesamfrø
- 2 tsk fiberhusk
- 1 tsk. fint havsalt
- evt. birkes
Mandlerne hakkes til mel i en foodprocesser og blandes sammen med de øvrige ingredienser. Læg herefter dejen på en bageplade med bagepapir. Ovenpå dejen ligger du også et stykke bagepapir og bruger en kagerulle eller dine hænder til at presse dejen så flad, som det overhoved er muligt. Jo tyndere dejen er, jo sprødere bliver kiksene.
Brug en pizzaskærer eller en palet til at skære små stykker ud med. Kiksene bages ved 180 grader i ca. 15 minutter.
Spis dem som tilbehør til humus eller hytteost sammen med sorte oliven og friske tomater.
Tilbage