EmediateAd
Sund for Sjov

Når du kender dit behov, kan du handle på det

25 februar , 2011 - af sundforsjov - Kategori: Selvudvikling

Hvis du byder din smerte velkommen og lytter til det budskab, som ligger i den, får du mulighed for at træde ud af offerrollen. Når du kender årsagen til din smerte, kan du nemlig vælge. Du kan vælge, om du vil handle dig ud af smerten eller fortsætte med at overhøre den.

Lad os sige, at du mærker en indre smerte, fordi du har taget for meget ansvar på dig og er begyndt at miste din livsglæde. I stedet for at spise kan du nu begynde at kigge på dit liv og undersøge, om der er områder, hvor du kan fralægge noget ansvar. Er der noget i dit liv, som du ikke absolut behøver at gøre, men som du har bildt dig selv ind, at du bør gøre?

Kan du give slip på nogle af disse områder og i stedet gøre plads til noget af det, du virkelig holder af? Måske handler det bare om at give plads til en halv times dejlig afslapning til musik hver dag. Måske handler det om at gå til massage en gang om ugen eller måske er det noget helt andet. Det vigtigste er, at det nye du gør plads til, skal opfylde det behov, som du har længes efter at få opfyldt. For hvis ikke det gør dette, vil du vende tilbage til dit gamle mønster og fortsætte med at spise på dine følelser. 

Måske ved du allerede nu, hvad du vil erstatte din gamle vane med?

Tilbage

Én kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *