Spis protein af god kvalitet
Hvis du vil arbejde med at genopbygge dine energireserver, er det yderst vigtigt, at dine måltider indeholder proteiner af en god kvalitet. Sørg især for at spise et godt og proteinholdigt måltid om morgenen. Protein frigiver dopamin og serotonin, som får dig til at vågne bedre og gøre dig mere handlekraftig.
Protein af en god kvalitet får du gennem; kød, fisk, fjerkræ, blødkogte æg, bælgfrugter, bønner, miso, kerner og nødder m.fl. Mejeriprodukter indeholder også gode kilder til protein, men desværre er det ikke alle mennesker, som kan fordøje disse.
Kombiner dine proteiner med langsomme kulhydrater og essentielle fedtsyrer, da de sammen med proteinerne er med til at holde dit blodsukker stabilt. Så undgår du den træthed og trang til søde sager, som opstår, når dit blodsukker falder.
En sund og energigivende morgenmad kunne se sådan her ud:
- 1-2 blødkogte æg
- Et par skiver ristet kalkunbacon
- 2 spsk. Udo’s Choice
- 2 tomater
- ½ agurk i skiver
- 1 tsk. urtesalt
- 5-10 mandler
- Evt. ½ skive ristet rugbrød med smør