Sorte eller hvide kugler…
I går aftes sad jeg i sofaen og kunne ikke finde et program, som jeg havde lyst til at se. I mangel af bedre valgte jeg at se filmen ”Sorte Kugler”. Efter filmen var jeg meget taknemlig over at have set filmen. Den gav mig et nyt perspektiv på den økonomiske situation, som vi står i lige nu.
Som du sikkert ved, blev Sten sygemeldt sidste år med trykken i brystkassen og endte med at få en tre dobbelt by-pass operation. Undervejs i forløbet blev hans journal væk, så han kom for sent i gang med genoptræningen. I slutningen af marts måned, hvor lægen og jobcenter skulle vurdere, om han var klar til arbejdsmarkedet eller hans sygeperiode skulle forlænges, gik der kuk i papirerne. Jobcenter kunne ikke drage nogen konklusion ud af de papirer, de havde modtaget fra lægen, og lægen mente, at han havde skrevet dem, som han plejede og at hans vurdering fremgik klart og tydeligt.
For vores vedkommende betød det, at Sten ikke har fået nogen indkomst i hele april måned og endnu ikke ved, hvornår der kommer en afklaring i sagen. Jobcenter har meldt ud, at Sten kan søge bistand så længe, og bistandskontoret har meldt ud, at det ikke kan lade sig gøre, fordi vi har en lille opsparing på kontoen og to biler (også selvom de er tudsegamle og nødvendige at have for at vi kan aflevere og hente vores piger fra deres skole og børnehave, som ligger 9 km fra vores bopæl).
For at være helt ærlig så har det været ret frustrerende, især fordi den opsparing vi har, skulle bruges nu her, hvor jeg er startet op som selvstændig på fuldtid.
Men i går efter at have set filmen kom jeg til at tænke på en anden lille historie (som du nok skal få i morgen). En historie som hjalp mig med at få øjnene op for, at ting ikke altid er, som de syntes at være.
Hvem ved – måske ville skæbnen, at Sten skulle have været død af en blodprop, men at Gud og englene valgte at skåne vores lille familie ved at give os en mindre økonomisk udfordring i stedet. Det lyder måske lidt drastisk, men denne tanke fik mig faktisk til at ændre syn på vores tilværelse og gå i seng med et taknemligt smil på læben.
Tilbage
