Kender du dine vaner?
De fleste vaner eller negative mønstre begynder af én bestemt grund, men forsætter ofte på grund af en grund.
I mange år havde jeg for vane med at spise foran fjernsynet (og en sjælden gang imellem kan den stadig snige sig ind på mig). Som barn sad jeg ofte foran fjernsynet og spiste aftensmad. Mine forældre kom næsten aldrig hjem fra arbejde på samme tid, så de prioriterede ikke, at vi skulle vente på hinanden og spise maden sammen.
Det betød, at vi tog maden ved komfuret og enten satte os ved køkkenbordet eller inde i stuen foran fjernsynet.
Denne vane fortsatte da jeg blev ældre og kom hjem efter skole til et tomt hus. I stedet for at sætte mig ved spisebordet, smurte jeg en masse forskellige mader eller ristede rugbrød med smør (og det kunne godt blive til 3 eller 4 hele stykker brød) og så satte mig så ind i stuen for at spise det.
Det blev en dyr vane, som kom til at koste mig mange, mange kilo. En vane som startede, fordi den passede ind i de rammer, som der nu engang var i min familie, men som forsatte, fordi den var trygt, hyggeligt, rart og ikke mindst fordi den blev en flugt fra ikke at mærke, at jeg var ensom og savnede min familie, når jeg var alene hjemme.
Hvad med dig, har du en ”dyr” vane?
Tilbage