EmediateAd
Sund for Sjov

Glutenfri Jordbærmuffin … eller hvad vi nu skal kalde det!

24 juni , 2011 - af sundforsjov - Kategori: Opskrifter

Jeg var i køkkenet i går for at “lege” og eksperimentere. Vi skulle have Skt. Hans gæster, og jeg havde lyst til at lave en dessert, som både børn og voksne kunne spise med god samvittighed. Tirsdag aften da jeg var ude på båden og meditere, fik jeg afslutningsvis en slags jordbærboller, og det fik mig til at tænke på jordbærmuffin.

På bloggen SunnFamilie fandt jeg en opskrift på kryddermuffins. Jeg udelod krydderierne og kom i stedet friske jordbær i:

  • 3 æg
  • 125 g mandler
  • 1 dl Sukrin
  • 1 tsk. bagepulver
  • 75g smeltet smør (tåler du ikke mælk, kan kokosolie også bruges)
  • 200 g friske jordbær
  • Evt. 1 tsk. ren vanilje

Mal mandlerne til mel i en foodprocessor. Pisk æg og Sukrin til en æggemasse. Bland mandelmel, bagepulver og friske, hakkede jordbær i en skål og tilsæt æggemassen. Til sidst smeltes smørret og tilsættes.   

Kom dejen i små muffinforme og bag dem midt i ovnen 10-12 minutter ved 175 grader. Næste gang vil jeg prøve at ligge papirsformene dobbelt og sætte dem i en ”rigtig” muffinbageplade, så de får en flottere form.

Når de er bagt, køler de lidt af. Fjern herefter papiret, da de bliver ret fugtige i bunden.

Tilbage

2 kommentarer


  1. jun 24, 2011
    5:43 pm

    lovelyliller.com

    de ble flate da 🙂 kansje kalle det søte crackers? ;D gos helg :*


  2. jun 24, 2011
    6:03 pm

    sundforsjov

    De blev MEGET flade!! Søde Crackres er en fantastisk ide 🙂 🙂 God weekend til dig også. Kram Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *