EmediateAd
Sund for Sjov

Lær din sjæl at kende

05 juli , 2011 - af sundforsjov - Kategori: Selvudvikling - Tags: , , , , ,

Det første skridt vi må tage i retningen mod at leve vores sjæl og et liv i glæde, er, at vi må finde ud af, hvem vi er. De fleste af os er vokset op med troen på, at vi ikke er gode nok, at vi ikke er værd at elske og at vi ikke fortjener at være lykkelige. Vi har enten direkte eller indirekte fået at vide, at vores følelser (og sjæl) er noget pjat.

På et eller andet tidspunkt i vores liv er vi blevet overbevist os om, at vi ikke har nok værdi til at blive elsket, bare fordi vi er den, vi er, men at vi må gøre os fortjent til at blive elsket. Af samme årsag kæmper vi med at tage uddannelser, jobs og skabe resultater, som får os til se succesfulde ud, og gøre os værd at elske.

Og her begynder det at gå skævt, for vi kommer aldrig til at kontrollere ting, som er uden for os selv 100 %. Vi kan ikke kontrollere, at en uddannelse vil gå godt, at et valg af et job vil blive en succes, eller at bestemte ting vil lykkedes for os – selvom vi prøver på det. Og hvis vi lever efter denne overbevisning, kommer vi aldrig til at leve et liv i glæde.

Vi må give slip på kontrollen, slip på egoets tanke om, at vi skal gøre os fortjent til at blive elsket, være på en bestemt måde for at blive elsket, veje et bestemt antal kilo for at blive elsket eller have en bestemt kropsfigur. Vi må give slip og i stedet lære vores sjæl at kende, fordi den kender svaret på, hvordan vi finder ind til et liv i glæde.

Men hvordan gør man lige det?

Ifølge Sonia Choquette er det ret enkelt. Sjælen er den del af os, som er let, kreativ og venlig. Sjælen er nærværende, lever i nuet og har let til latter. Den er tolerant, overbærende, sorgløs og tillidsfuld, begejstret og generøs.

For at lære vores sjæl at kende må vi spørge os selv, hvad der kan optage os så meget, at vi fuldstændig glemmer tid og sted og bare er i nuet.

Hvad kan gøre dig henrykt, få dig til at føle glæde eller bevæge dig? 

Personligt ved jeg, at jeg er i kontakt med min sjæl, når jeg hører musik. Jeg elsker, at skrue op musikken og bare danse løs. Min sjæl elsker, når jeg taler om sundhed, livsstil og om mad som kan genoprette vores krops balance og øge vores livskvalitet. Min sjæl elsker, når jeg ser serien ”Friends”, elsker når jeg går ture ved stranden og elsker når jeg hører Kaj og Andreas prutte og bøvsesang. Det kan få mig til at grine så meget, at jeg får tårer i øjnene.  

Brug et øjeblik (og gerne længere hvis du har tid lige nu) til at reflektere over, hvad der gør din sjæl glad og får dig til at glemme tid og sted. Skriv det ned på et stykke papir og beslut dig for at gøre en eller flere ting fra listen hver dag. Måske ved du allerede?

Tilbage

2 kommentarer


  1. jul 6, 2011
    9:09 pm

    mettebred

    smukt , smukt indlæg Charlotte.. vi glemmer tit det der gør os glade og lykkelige fordi vi har så travlt med alt muligt.. vil helt sikker prøve at skrive det ned i morgen.

    God nat


  2. jul 7, 2011
    8:34 am

    sundforsjov

    Hvor lyder det dejligt Mette 🙂
    Ja vi glemmer det og derfor glemmer vi også hvad der gør og glade, og så begynder forvirringen og fortvivelsen. Nyd at finde ind til din sjæl 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *