EmediateAd
Sund for Sjov

Kickstart dit vægttab imens bloggen holder SOMMERFERIE

Bloggen lukker ned og holder sommerferie frem til den 15. august 2011. Det betyder dog ikke, at du ikke skal kunne arbejde med Holistisk Sundhed og Varige Vægttab i de kommende uger. Har du lyst til at arbejde med dine omgivelser og stikord i disse, får du her en fantastisk mulighed for at kickstarte et vægttab.  

Vores omgivelser er bygget op af fysiske og psykiske stikord, som kan udløse vores lyst til at spise. Fysiske stikord er f.eks. sult, rumlen i maven og lavt blodsukker.

I den ideelle verden ville fysiske stikord være de eneste stikord, som fik os til at give efter for trangen til at spise. Vi lever desværre ikke i en ideel verden, men i stedet i en verden fyldt med udfordringer. Derfor må vi også tage højde for, at psykiske stikord kan få os til at spise. Psykiske stikord er f.eks. gode og dårlige følelser, kedsomhed, nedtrygthed, stress osv. Disse stikord kommer ikke fra maven, de kommer derimod fra hovedet.

Når vi er stressede eller binyreudbrændt (hvad mange overvægtige er), skelner vi ikke mellem fysisk og psykisk sult. Stress bevirker, at vi glemmer at lytte til kroppen og de signaler, den sender os og vi bliver mere påvirkelige overfor de stikord, som vores omgivelser er bygget op af. Vores omgivelser er derfor en vigtig, men meget overset, faktor i et varigt vægttabsforløb.

Når vi ændrer på vores omgivelser, ændrer vi også på vores chancer for at skabe et varigt vægttab. Når vi ændrer vores omgivelser;

  • Slipper vi for at være afhængig af vores viljestyrke.
  • Slipper vi for at diskutere med os selv. Vi kommer væk fra hoved og tankerne.
  • Nedsætter vi den tankemæssige stressfaktor, som kan sænke forbrænding og udskyde vores mål.

Vil du gerne tabe dig og skabe et varigt vægttab, så beslut dig for at bruge sommerferien på at kickstarte dit vægttab med at rydde op i dine omgivelser.

Eksempler på stikord i dine omgivelser:

  • Slik, småkager, kager, romkugler, lys chokolade, wienerbrød og andre sukkerholdige sager.
  • Små skåle med rester af slik, chokolade, nødder, rosiner mm. 
  • Hvidt brød, hvide boller, hvide flutes og kiks.
  • Margarine, Kærgården, Flydende Becel, Olier i lyse flasker m.fl. 
  • Chips, saltstænger, osterejer, tacochips mm..
  • Is og frosne desserter.
  • Frost pizza, forårsruller, parisertoast, cowboytoast og hurtige færdigretter til mikroovn.
  • Brochurer fra pizzariaer og andre fast food restauranter.
  • Sukker, lightprodukter og kunstige sødemidler som ikke er naturlige.
  • Sodavand og light saftevand.
  • Smørreost, ostehaps og frugtyoghurt.
  • Alt andet som du spiser uhæmmet af.

 Sådan kommer du i gang:

Lav en liste over de steder, hvor du har stikord, som der skal ryddes ud i. De steder, hvor du har flest stikord, er de steder, du sætter øverst på din liste. De områder der som regel har flest stikord er køkkenskabe, køkkenskuffer, køleskabet, fryseren, spisekammeret, garagen/kælderen o. lign. Derefter kommer håndtasken, handskerummet i bilen osv.

Når listen er færdig, markerer du de steder på listen, som du har mest behov for at rydde op i. Når du har fundet disse områder, ved du, hvor du skal gå i gang.

Når du kommer i gang med de områder, som frister dig mest, får du, på en meget hurtig måde, frigivet en masse energi til de næste punkter på listen. HUSK endelig at krydse områderne/opgaverne af på listen, efterhånden som du bevæger dig ned igennem den. Det giver en fantastisk tilfredsstillelse og fornyet energi til at gå i gang med de næste projekter.

Rigtig god sommer 🙂  

Tilbage

4 kommentarer


  1. jul 18, 2011
    10:38 am

    Jane

    Rigtig god sommer til dig også Charlotte. Vi ses på den anden side 🙂


  2. jul 18, 2011
    10:51 am

    sundforsjov

    Lige over – Det gør vi helt sikkert 🙂
    KH Charlotte


  3. jul 18, 2011
    3:39 pm

    Fru Bred

    ja god sommer søde Charlotte og hvor ser du bare godt ud på det billed og selvfølgelig også i virkligheden. Har lagt sukkeren på hylden igen efter vores ferie og det har være pære nemt for jeg mærker jo nu efter hvad der er godt for mig og løbe skoene kalder også lige om lidt og glæder mig,, tak fordi du hjalp mig til et fantastisk liv ..

    Kæmpe kram fra mig


    • jul 18, 2011
      7:17 pm

      sundforsjov

      Kæreste Mette

      Tusind tak og mange gang i lige måde. Du oser af sundhed og charme 🙂
      Hvor er det skønt at høre, at du har lagt sukkeret på hylden og igen mærker din krop. Jeg er så glad på dine vejne og taknemlig over, at jeg fik lov til at guide og støtte dig til et liv med mere sundhed, glæde og velvære. Du fortjener det 🙂

      Krammer fra Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *