Svært ved at komme i gang efter ferien?
Måske har du det lige som mig?
Jeg har haft det lidt svært med at komme helt op i gear her efter 2 ugers ferie med familien. Regnvejret har indbudt til spil og ikke mindst sofa med en god bog, og ”sofa” har pirket til en af mine gamle vaner fra fortiden. Jeg har savnet sofaen, og jeg har mærket, hvor dejligt det kan være at synke ned i sofaen og glemme alt omkring mig.
Det kan selvfølgelig være en super god løsning til at stresse af med for en dag eller to, men for mit vedkommende gælder det om nyde det kortvarigt og så hive fat i selvjustitsen igen, ellers begynder advarselslamperne at lyse, fordi jeg er på vej ud af en forkert vejbane, som jeg bestemt skal se at komme væk fra.
Så lad os spænde hjelmen og hive fat i selvjustitsen med det samme! De næste dage sætter jeg fokus værktøjer, som jeg bruger til at komme tilbage på rette spor. Jeg håber selvfølgelig, at du har lyst til at dele dine bedste råd undervejs – jo mere inspiration dets bedre!
Tilbage