EmediateAd
Sund for Sjov

Sund mad kan sagtens “spænde ben” for dit vægttab!

Forsinket fødevareallergi kan, som navnet indikerer, give sig til udtryk ved en række forsinkede symptomer. Det kan blandt andet vise sig som maveproblemer, væskeophobninger, hovedpine, slimdannelse i næse og hals, kvalme og en konstant træthed.

Set i forhold til overvægt og vægttab, så kan en væskeophobning i kroppen betyde, at du føler dig mere oppustet. En konstant træthed kan medføre, at du ikke orker at holde fokus og arbejde med de følelser, vaner og den planlægning, der skal til for at skabe et varigt vægttab.  

Har du udviklet en fødevareintolerance, skal du være klar over, at den kan fremkalde reaktioner både i din krop og din psyke. Når en allergisk reaktion går i gang stimuleres frigivelsen af histamin. Histamin findes også i forskellige dele af hjernen, og er med til at styre vores søvn, følelser, humør og appetit. Nogle reagerer også på fødevarer med kløe, stærk træthed, irritabilitet, langsomme tankeprocesser m.fl.

Fødevareintolerancer kan, uden du måske er klar over det, være årsag til at du er konstant træt og har svært ved at finde energi og overskud til at gennemføre et vægttab. Irritabilitet kan føre til dårlig samvittighed, hvis du kommer til at skælde familien ud, og dårlig samvittighed kan få dig til at gå i kagedåsen for at dulme sorgerne eller søge et hurtigt fix af energi og kunstig lykke.

Træthed, irritabilitet og trang til sukkersager handler altså ikke altid om manglende viljestyrke eller om, at du bare ikke duer til at tabe dig. Det kan sagtens være din krop som forsøger at fortælle dig, at du ikke tåler den mad du spiser – heller ikke selvom den er sund!

Tilbage

2 kommentarer


  1. sep 22, 2011
    1:22 pm

    lovelyliller.com

    Jeg har mange Fødevareintolerancer desverre :/


  2. sep 22, 2011
    3:16 pm

    sundforsjov

    Så længe det ikke er en allergi, så kan du gøre meget ved at genoprette balancen i dit mave-tarm-system 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *