EmediateAd
Sund for Sjov

Byd din sjæl velkommen som en kærkommen gæst

Det eksempel som jeg gerne vil dele med dig, handler om en kvinde, som var enebarn af en enlig, barsk og reserveret mor. Hele sin barndom og opvækst levede hun i evig frygt for sin mors afvisning, misbilligelse og kritik. Hun havde fået at vide, at hun ikke var noget særligt, og havde også følt det i sin krop. Hun havde levet med en mor, som havde projekteret (overført) sit eget selvhad over på hende. Alligevel formåede kvinden i ethver henseende at være eksemplarisk. Hun var den bedste i sin klasse, fik topkarakter, den bedste babysitter, den bedste ven osv. Den eneste hun ikke var god ved, var hende selv.

Hun kunne ikke elske sig selv, og hun kunne ikke engang forestille sig, at det var muligt. For ikke at mærke den smerte, som er forbundet med ikke at være værd at elske, havde hun iklædt sig en tyk frakke af fedt.

Da denne kvinde mødte Sonia Choquette for første gang, blev hun bedt om at behandle sin sjæl som en hellig og elsket gæst, der boede i hendes hjerte.

Kvinden forstod budskabet med det samme, og sagde; ”Jeg har altid rost mig selv for at være verdens bedste værtinde, men når det har handlet om at være vært for min sjæl, så har jeg været vederstyggelig”.

Kvinden tog udfordringen op, og begyndte at respektere sin sjæl. Det resulterede i, at hun;

  • begyndte at skabe en rolig og fredfyldt atmosfære i sit hjem
  • lagde mærke til, hvad hun sagde til andre om sig selv, så hun ikke krænkede sin sjæl
  • tilberede sunde, smukke og friske retter til sig selv og gav sig tid til at spise dem
  • talte respektfuldt og kærligt til sin sjæl, takkede den for at den boede i hende hjerte
  •  spurgte sin sjæl hvad hun kunne gøre for at den følte sig mere hjemme

Langsomt begyndte tingene at ændre sig for kvinden. Det første som skete, var, at hun sov bedre. Fordi hun sov bedre, begyndte hun også at spise bedre (der skulle også mindre sukker og kaffe til at holde hende vågen). Fordi hun spiste bedre, følte hun sig bedre tilpas, og begyndte at være mere aktiv. Efterhånden som alt dette skete, begyndte hun at få flere venner og gik til og med ned i vægt.

For mig er dette et fantastisk eksempel på, hvordan tingene nærer hinanden, og hvordan det at elske sin sjæl fører til et varig vægttab, fordi det handler om så meget mere end mad og slankekure.  

Hvad fortæller dette eksempel dig, og hvilken vært er du for din sjæl?    

Tilbage

6 kommentarer


  1. okt 13, 2011
    8:11 am

    Janicke

    Man kan være sin egen værste fiende. Jeg er super flink til å kritisere meg selv og tenke negative tanker. Det er meg selv som setter begrensninger for meg selv. Arbeider med å snu dette derfor likte jeg innlegget ditt veldig godt Charlotte:-D Et godt eksempel at det ikke er så mye som skal til!


    • okt 13, 2011
      4:35 pm

      sundforsjov

      Præcis – vi er nemlig vores egen værste fjende. Vil vi åbne op for alt det gode, må vi lære at elske os selv præcis, som vi er, og have tålmodighed med os selv undervejs.
      Kram C


  2. okt 13, 2011
    6:22 pm

    lovelyliller.com

    Man må ført erkjenne problemet, så må man ta ett skritt i gangen mot forandring.


    • okt 14, 2011
      4:06 am

      sundforsjov

      Kloge ord 🙂 Bevidsthed er første mod forandring. Du kan ikke ændre noget, du ikke er bevidst om.


  3. okt 15, 2011
    3:06 pm

    Malene fra Paleolivet

    Åh, jeg synes tit huset drukner i rod, men prioriteret ikke at gøre noget ved det. Hvis jeg vidste jeg fik gæster, ville jeg jo flukse løbe rundt og ordne sagerne. Det er egentlig tarveligt overfor mig, at jeg finder mig i rodet. Jeg synes det er et super eksempel!


    • okt 17, 2011
      7:57 am

      sundforsjov

      Kære Malene
      Lige præcis – det kan være helt fint at lade rodet ligge, hvis du har behov for hvile og afslapning. Vær dog opmærksom på, om rodet bliver dit “beskyttelseslag” eller om du virkelig har behov for at komme af med noget af det gamle energi, som kan ligge gemt heri.
      Husk du fortjener det bedste her i livet – så giv dig selv til at mærke efter, hvad det præcis er for dig 🙂
      KH Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *