EmediateAd
Sund for Sjov

Hvornår har du sidst været i Nuet?

Når vi hæver os over tankerne opstår der ifølge Eckhart Tolle en tilstand af nærvær. Der er flere måder hvorpå, vi kan komme ind i denne tilstand.

Det kan ske helt tilfældigt, når der opstår et øjeblikket i vores liv, hvor vi pludselig – og helt uden grund – føler en dyb følelse af fred og livfuldhed. Personligt oplever jeg denne tilstand, når jeg – en sommeraften på stranden – sidder i sandet og betragter min mand og vores børn lege i vandkanten, imens jeg hører vandet skvulpe og ser solen går ned. Hvis jeg skal forsøge at beskrive det, så er det en dyb følelse af tryghed, kærlighed, rigdom og taknemlighed på én og samme tid.

Nærvær kan også optræde, når vi foretager os noget fysisk, som kræver vores fulde opmærksomhed. Når vi er så optaget af noget, at der ikke er plads til vores tanker. Det kan eksempelvis ske under en bjergbestigning – ikke at jeg kender til det – men her kan en tanke – et sekund at manglende nærvær – få os til at dratte ned af bjerget! Oppe på bjergvæggen føler vi en intens følelse af nærvær og af at være i live. Det er først, når vi landet på jorden og indser at faren er ovre, at sindet og tankerne igen overtager styringen.

Et chok kan også få os ind i tilstanden af nærvær. Man ser ofte, at folk som har været nede med stress eller har været tæt på døden bliver i stand til at være i Nuet på en helt ny måde. Min mand har efter hans blodprop forklaret, at hans sanser er blevet skærpet. Det er som om, at alle lyde er blevet mere skarpe og til tider ”skærer” i hovedet.

Sidst men ikke mindst – og denne forklaring kan jeg virkelig godt lide – kan tilstanden af nærvær opstå, når noget pludseligt viser sig foran os. Noget som vi ikke ved, hvad det er. Måske ser vi et dyr på lang afstand, mens vi går en tur i skoven, og der opstår et øjeblik af nærvær, hvor vi bare studerer og lader os forundre. Sindet har endnu ikke overtaget styringen og navngivet dyret; ”Ahhh det er en skovdue – det viser alle farverne, som duen har på vingerne. Det ligner den due, som jeg så sidste år, da …”. I dette eksempel bliver det virkelig klart for mig, hvornår vi er i Nuet.

Nuet er, når vi sanser og oplever uden at tage stilling, uden at forklare, uden at kategorisere – det er ren og skær oplevelse, forundring og nysgerrighed – og hvem elsker ikke dette?

Hvad kan få dig til at mærke tilstanden af nærvær?

Tilbage

4 kommentarer


  1. okt 25, 2011
    3:40 pm

    Maria Cymborski

    Jeg har lige lånt en bog der hedder bevidst nærvær – den giver et fint billede af hvad det også vil sige at være til stede med fuldt bevidsthed.
    En af øvelserne går blandt andet ud på, at i stedet at fordømme skal vi i stedet sige; Jeg synes, xx- eller jeg mener, xx. når vi sætter os selv ind bliver vi mere bevidste og nærværende i vores tankegang…og er mere til stede i nuet´


  2. okt 25, 2011
    7:55 pm

    sundforsjov

    Kære Maria
    Det må være denne bog, som du var brugt indirekte på din blog, jeg syntes, det virker bekendt;-)
    Dejligt du deler – det er et rigtig godt tip, og vores ordvalg er vigtigt at være opmærksom på, fordi det fortæller utrolig meget om vores måde at forholde os til os selv på. Jeg vil tage udfordringen op, og lægge mærke til mit ordvalg i de kommende dage – tak 🙂
    KH Charlotte


  3. okt 31, 2011
    9:57 am

    Janicke

    Så flott innlegg Charlotte! Herlige eksempler 😀

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *