EmediateAd
Sund for Sjov

Hvad foretog du dig torsdag formiddag i sidste uge?

Måske sidder du og tænker, om det slet ikke muligt at have tanker, når du er i en tilstand af nærvær og i Nuet?

Svaret er; Jo!

Og de tanker som vi får, når vi er i en tilstand af nærvær, bør vi være særlig opmærksom på, fordi de er nye og rene tanker, Ekchart Tolle kalder dem også for ”originale tanker”. Det er de tanker, som er “sande” – sendt fra vores højere selv – og som ønsker at guide os i en retning af flow og livsglæde.

Modsat er “gamle tanker”. Gamle tanker er tanker, som vi har tænkt tusindvis af gange og ofte flere gange om dagen. Gamle tanker er eksempelvis vores livshistorie; ”min barndom var svær, jeg var ensom, jeg er dårlig til at sige fra overfor andre mennesker, jeg har svært ved at tabe mig, jeg har ingen karakter… ergo er jeg ikke værd at elske”.

Livshistorien er en del af vores ”mentale støj”, som konstant kører rundt i vores hoved. Livshistorien er en historie, som vi dagligt gennemtænker og lægger planer i forhold til i håb om, at historien engang i fremtiden vil stoppe med at være problematisk; ”Hvis jeg ”bare” taber mig 20 kg, kan jeg få min selvtillid tilbage, slippe af med denne konstante selvkritik, træthed og blive lykkelig”.

Vi gennemgår denne historie om og om uden at forstå, at det vores sind kalder for “fremtid”, ikke har nogen virkelig eksistens – undtagen som en tanke. Den eneste eksistens ”fremtiden” har, er som en tanke i vores hoved. Udover dette findes der ikke nogen fremtid. ”Fremtiden” er blot et begreb, en tanke, og det samme gælder for fortiden.

Hvis vi konstant bruger vores energi på at være i hovedet – i vores livshistorie – oplever vi aldrig Nuet helt og fuldkomment. Prøv at eksempel at tænke tilbage på torsdag formiddag i sidste uge – hvad foretog du dig her?

Hvis du kan finde svaret med det samme, så tyder det på, at du er god til at være i Nuet, men skal du lede efter det, eller have din kalender frem for at finde svaret, så tyder det på, at du ikke har været rigtig til stede.  

Kan du give et hurtigt svar, eller er det tid til at være mere i Nuet, være mere i kroppen og slippe den mentale kamp?

Tilbage

4 kommentarer


  1. okt 26, 2011
    2:51 pm

    Stine

    Jeg kan heldigvis komme med et hurtigt svar – jeg var ved at gøre mig klar til eksamen. Det er så dejligt at følge din blog, den holder mig fast i nuet og den får mig til at holde fast i mig selv. :o)
    Kram til verdens bedste Charlotte


  2. okt 27, 2011
    7:24 am

    sundforsjov

    Kære Stine
    Hvor er det dejligt at høre – du er personligt kommet så langt, og er blevet bevidst om så mange ting, så det glæder mig virkelig, at bloggen kan være med til at holde dig i Nuet 🙂
    Kram til dig du kære Stine


  3. okt 31, 2011
    10:06 am

    Janicke

    Jeg kommer ikke på hva jeg gjorde for en uke siden….fint å ha deg som setter fokus på slike viktige ting Charlotte!!!!


    • okt 31, 2011
      8:17 pm

      sundforsjov

      Dejligt – jeg har nu også brug for at give mig selv et kærligt prik på skulderen i ny og næ – det er jo også en vane, som vi skal arbejde med!!

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *