EmediateAd
Sund for Sjov

Er du i Nuet, når du spiser?

DVD’en med Eckhart Tolle hedder som nævnt; ”Finding Your Life’s Purpose”. Eckhart Tolle har en længere forklaring om det primære og sekundære formål med vores liv, som jeg ikke vil komme dybere ind på, men blot fortælle, at vores primære formål i bund og grund er; at være i livet HELT og FULDT. Det primære formål med vores liv er, at forstå, at hvor end vi er, så er det meningen, at vi skal være der. Det vi foretager os i Nuet er meningen. Når vi først forstår dette, vil al vores mentale larm – alle vores spekulationer om, hvorvidt vi skal gøre dit eller dat, hvilken vej i livet, der vil bringe os lykke, hvilket job, hvilken mand, hvilket hus, hvilken vægt, hvilken livsstil osv. – alt dette vil stoppe, fordi alt vi gør, er rigtigt. Alt er godt og sker, fordi det skal ske.  

På DVD’en viser Eckhart Tolle denne pointe ved hjælp af et glas vand.

Eckhart Tolle siger; ”Jeg drikker et glas vand, det er formålet med mit liv lige nu”. Herefter tager han en slurk af vandet, og siger; ”Nu er mit formål, at stille glasset tilbage”. Denne måde at drikke et glas vand på, adskiller sig rent faktisk rigtig meget fra den ”normale” måde at drikke et glas vand på.

Når du drikker et glas vand på ”normal” vis, er du altid en anelse foran dig selv. Mens du løfter glasset, ønsker du, at du allerede havde glasset ved munden og var i gang med at drikke. Mens du drikker vandet, ønsker du, at det allerede var i din mave. Og mens du er i gang med at sætte glasset tilbage på bordet, ønsker du, at det allerede stod på bordet.

Dette er kun et lille, men fantastisk illustreret billede på, hvordan de fleste mennesker bruger deres liv. Vi har ikke os selv rigtigt med i det, vi gør, fordi vi – i vores handlinger – hele tiden har fokus på målet.  

Eksempelvis når vi sætter os til bords for at spise, så er det at spise kun et middel til at blive mæt. Den normale spisemåde er for de fleste mennesker, at vi kommer trætte hjem fra arbejde. Vi har ikke fået spist ordentligt dagen igennem, og vores blodsukkeret er helt nede i kælderen. Den eneste tanke vi har i hoved, er, at vi må se at få noget mad i en fart, så vi kan blive mætte (nogle runder sågar køleskabet før de sætter sig til bords, så det kan gå endnu hurtigere).  Dette er den ”normale” måde, men den er bestemt ikke i tråd med det primære formål med vores liv.

Formålet er i stedet at vi sætter os til bords. Bruger tid på at kigge på maden, kigge på farverne, sammensætningen, dufte, smage på hver enkelt bid, mærke forskellen på de forskellige grøntsager i munden, mærke hvordan de føles, når de kommer ned i maven (bliver den rolig, oppustet, tung osv.). Formålet er med andre ord at være i Nuet – også når vi spiser – ikke se TV, læse, høre radio, spekulere over dagen på arbejdet, men blot være til stede og nyde hvert enkelt øjeblik.

Følger du dit primære formål, og er du i Nuet, når du spiser?

Tilbage

6 kommentarer


  1. okt 27, 2011
    11:33 am

    tanterne

    Prøvede lige at drikke lidt af min te på den nærværende måde Tolle beskriver. Og, sikke en oplevelse! Det er bestemt værd at være nærværende på alle områder af livet.


  2. okt 27, 2011
    2:38 pm

    sundforsjov

    Hvor dejligt du gav dig tid til at prøve det 🙂
    Livet kan om noget blive “mættende”, sanseligt og smukt, når vi stopper op og er nærværende.
    KH Charlotte


  3. okt 27, 2011
    4:02 pm

    lovelyliller.com

    er mest i drømmeland,men i ny og ne SMAKER jeg i nuet


    • okt 27, 2011
      7:25 pm

      sundforsjov

      Drømmeland kan også være noget så skønt 😉


  4. okt 31, 2011
    10:00 am

    Janicke

    Jeg burde være mer i nuet ser jeg….har som oftes tankene på ting som skal skje etterpå! Takk for påminnelsen. Stor klem


    • okt 31, 2011
      8:19 pm

      sundforsjov

      Velbekomme – det er bare så dejligt, at du har lyst til at arbejde videre med de gode råd og øvelser 🙂 Stort Klem

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *