Peanut kugler
Lad mig starte med at sige tak for en rigtig hyggelig aften til alle de skønne kvinder, jeg havde fornøjelsen af at være sammen med i går. Der var stor begejstring for raw kagen brownie babe, som jeg bloggede om i går, og så var der også efterspørgsel på opskriften på de peanutkugler, som jeg havde med.
Grundopskriften er fra Kernesund mad, men jeg havde tilføjet lakridspulver, fordi jeg eeeelsker lakrids. Så den kom til at se sådan her ud:
200 g Ristede peanuts
- 500 g Udstenede dadler
- ½ tsk. Vaniljepulver
- 1 spsk. Engelsk Lakridspulver (kan udelades)
- 2 spsk. kokosolie
Alle ingredienserne kommes i en foodprocessor og blendes. Det tager tid, og det er vigtigt med tålmodighed. Tilsæt lidt vand, hvis du har problemer med at få massen til at blive som toffee. Sæt massen på køl i køleskabet til den er fast og hård.
Tril herefter til kugler og pynt med peanuts.
Tilbage