EmediateAd
Sund for Sjov

En orange cykel som blev MEGET mere end ”bare” en cykel

Det er ved at være 2 måneder siden Universet sendte min familie en kæmpe udfordring. Som jeg nævnte dengang, så er det min overbevisning, at udfordringer ikke opstår for at gøre livet svært for os eller straffe os. Udfordringer opstår, fordi det er tid til at give slip og bevæge sig videre i en ny retning. Det er dog ikke altid nemt at forstå meningen med udfordringen – især ikke lige i det øjeblik den rammer os.

For 2 måneder siden lovede jeg, at jeg ville skrive, når jeg kunne se gaven og forstå, hvorfor denne udfordring har ramt os. Jeg skrev også, at jeg nægtede at falde tilbage i min gamle offerrolle – men uha hvor har jeg haft lyst til at gøre det!

Jeg har virkelig haft dage, hvor jeg har higet efter at kravle ned i min gamle, trygge hule under dynen, have ondt af mig selv og bare flygte fra det hele. MEN jeg har ikke gjort det, fordi jeg ved, at vil jeg udvikle mig, så gør jeg det ikke ved at kravle derned!

I stedet har jeg været i alle de følelser, som er dukket op, og det har betydet, at jeg er kommet endnu tættere på mit livs udfordring – mit karma (og heri ligger gaven).

En dag mens jeg sad i bilen og snakkede med en god ven og kollega, gik det op for mig, at jeg i en alder af 5 år tog en beslutning, som har betydet uendelig meget for mit liv.

Da min storebror fyldte 10 år, fik han en ny cykel af min farmor og farfar. Jeg havde aldrig fået så fin en gave af mine bedsteforældre, så i mit barnesind og med den begrænsede erfaringsverden som børn har, var den eneste logiske forklaring, at han måtte være en god dreng ergo måtte jeg være det modsatte.

Jeg blev meget ked af det og satte mig ind på mit værelse for at græde i smug – flov over, at jeg ikke kunne styre mine følelser og gemme dem. Da min mor fandt mig, sagde hun til mig, at det var noget pjat.     

Jeg skriver ikke dette for at hænge mine forældre ud – jeg tror, at vi alle gør det bedste, vi kan med den viden og erfaring vi har, og mine forældre har også gjort de bedste, de kunne dengang.

Egentlig er det en længere historie, men for at gøre en lang historie kort, så har jeg tidligere i mit liv følt dette mindreværd – og hver gang har jeg forsøgt at bilde mig selv ind, at det ikke var rigtigt. Men den dag min bror blev 10 år, kunne jeg ikke længere holde følelsen på afstand. Jeg overgav mig – den orange cykel var jo et kæmpe bevis på, at den havde ret.

Alt dette her med min mand har vækket denne gamle følelse til live. Jeg har endelig forstået, at jeg – siden jeg var 5 år gammel – har levet med en programmering om, at jeg ikke var værd at elske.

Jeg har levet med en programmering om, at jeg ikke var god nok, at jeg ikke var værd at elske og holde af for det menneske og den sjæl, som jeg inderst inde er – og føj for den – det har gjort ondt at mærke!

Min vej væk fra smerten som barn var mad, tv, lektier og indre dialog, som forsøgte at overbevise mig om, at ”hvis jeg bare tabte mig”, ”hvis jeg bare gjorde mine forældre glæde”, ”hvis jeg bare var god i skolen og ikke fik kritik” så ville alt blive godt, og jeg ville være værd at elske! No wonder jeg endte med at blive en kontrol-freak!

Som voksen har jeg valgt at gå ind i smerten og lytte, og når vi gør det, så sker der noget mærkværdigt – pludselig dukker svar op! Denne gang har jeg fået et nyt svar, som har givet mig en ny mulighed for at arbejde videre med mig selv og mine mønstre, og i morgen vil jeg fortælle, hvad der er sket, efter jeg har arbejdet med den gamle programmering!

Tilbage

11 kommentarer


  1. nov 28, 2011
    10:02 am

    lovelyliller.com

    Flott lesning. <3 Håper du og dine har det godt.


    • nov 28, 2011
      12:09 pm

      sundforsjov

      Tak – vi har det alle godt. Vi er midt i en masse udvikling, og det kræver selvfølgelig en del, men det lysner forude:-)


  2. nov 28, 2011
    7:35 pm

    frk. sveske

    Hej Charlotte,
    Jeg har givet dig en blog award, som jeg håber, du vil modtage (http://frksveske.blogspot.com/2011/11/min-frste-blog-award.html)
    – frk. sveske


    • nov 28, 2011
      8:03 pm

      sundforsjov

      Kære frk. Sveske
      Tusind tak – selvfølgelig – det vil jeg rigtig gerne:-)))
      KH Charlotte


  3. nov 30, 2011
    11:22 am

    Janicke

    Kjære Charlotte! Jeg er full av beundring over din utvikling og styrke. Tusen takk for det fine innlegget. Det inspirerer.


    • dec 2, 2011
      9:07 am

      sundforsjov

      Kjære Janicke
      Tak 🙂 Hvor er jeg glad for at kunne inpsirere 🙂


  4. nov 30, 2011
    7:08 pm

    Jane

    Også bare et kram herfra…


  5. dec 4, 2011
    10:21 pm

    Pia Jacobsen

    Jeg kan kun sige: Charlotte, DU om nogen er VÆRD at elske. Tænker ofte på alle de god


  6. dec 4, 2011
    10:24 pm

    Pia Jacobsen

    Jeg kan kun sige: Charlotte, DU om nogen er VÆRD at elske! Tænker ofte på de mange gode stunder vi har haft sammen. Du har med dit hjertevarme sind og fantastiske humør gjort, og gør stadig, stort indtryk hos mig:) Alt godt til jer. Knus og varme tanker


    • dec 5, 2011
      9:13 am

      sundforsjov

      Åh tak kære Pia 🙂
      Ja vi har virkelig haft mange gode og sjove stunder sammen 🙂 Hvor mange leget Carsten og Helge og vist balder til en hel sal af festglade mennesker!!! Cyklet tour de falster, gjort Marielyst usikker osv. Du har uden tvivl også gjort stort indtryk på mig 🙂 Alt det bedste til dig og dine kære Pia.
      Kram Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *