Fysisk og følelsesmæssig stress påvirker din sundhed og vægt
Har du fulgt med de sidste dage, så ved du, at jeg, siden jeg blev født, har været udsat for både fysiske og følelsesmæssige stressfaktorer, som har haft indvirkning på min sundhed, vægt og balance.
Hvorfor er det nu lige, at stress har en indvirkning på vores vægt?
Det er det fordi der i vores binyrebark dannes stresshormoner; adrenalin og noradrenalin. Begge hormoner har stor betydning for kroppens regulering af det autonome nervesystem, som blandt andet påvirker omsætningen af kulhydrater og fedtstoffer. I binyremarven, som er en del af binyrerne, dannes kortisol og andre hormoner. Disse hormoner understøtter også nedbrydningen af fedt og protein, og har også en afgørende betydning for omsætningen af kulhydrater.
Binyrernes arbejde er blandt andet at støtte os gennem fysisk og følelsesmæssig stress. Stress i kortere tid kan være gavnligt, fordi det hjælper os til at klare os igennem akutte problemer. Langvarig stress har desværre den modsatte effekt. Det sender binyrerne på overarbejde, og efter længere tid kan der opstå det, man kalder for binyretræthed. Langvarig stress kan eksempelvis være et fødselstraume, som vi ikke har fået bearbejdet, en fødevareintolerance som vi ikke har fået bugt med, længere tid sygdom eller en uventet fyring fra arbejdet. Ofte når vi taler stress, har vi kun fokus på én af disse årsagen, men det giver desværre et helt forkert billede af kroppens egentlige stresstilstand, fordi samtlige stressfaktorer har påvirket vores krop og været med til at udtømme vores binyrereserver – også selvom de intet har med hinanden at gøre.
Har du svært ved at tabe dig, tager du let på i vægt eller har du bare lyst til at mærke en indre glæde og lykke igen, så bør du være opmærksom på stress og binyretræthed. Tænker du allerede nu, hvilke symptomer du skal kigge efter, så kig med i morgen, hvor du kan møde Anja fra bloggen Spipas.
Anja skriver både blogindlæg og artikler til kvinder, som søger inspiration til, hvordan de kan ligge stress på hylden, og bedst af alt – hun har været det selv (altså mærket effekten af stress på kroppen), så hun taler af erfaring!
Jeg glæder mig MEGET til at have Anja som gæsteblogger og læse hendes tips til, hvad vi kan gøre for at reducere stress her og nu!
Tilbage