EmediateAd
Sund for Sjov

Rasmussens hjemmelavede JULEmedister

20 december , 2011 - af sundforsjov - Kategori: Opskrifter - Tags: , , ,

Det er blevet en fast tradition, at min mand, bonusdatter og farmor laver JULEmedister. Da jeg lærte min mand at kende, brød jeg mig ikke om smagen i JULEmedisteren, men som årerne er gået har jeg lært at spise denne medister med velbehag. JULEmedisteren bliver lavet på slum, så smagen varierer fra år til år. Skulle du have lyst til at kaste dig ud i et lignende projekt, så kommer opskriften her:

5 kg flæskefars (gerne økologisk) røres sammen med en kold sky/suppe, som er kogt dagen i forvejen med porre, gulerødder, løg, selleri mm.  Farsen smages til (det fatter jeg simpelthen ikke at de kan!!) med havsalt, peber, nelliker, allehånde og æltes rigtig godt derefter. 

Dejen skal ikke hvile. Herefter sættes et pølsehorn på en kødhakkermaskine og farsen køres ud i rensede naturtarme, som fås hos slagteren. 

Til slut deles den lange JULEmedister op i mindre dele, kommes i fryseposer og i fryseren. Og selvfølgelig sluttes dagen af med smagsprøver steget i rigtig smør. Velbekomme 🙂

      

Tilbage

6 kommentarer


  1. dec 20, 2011
    1:09 pm

    Jane

    Det med at smage på farsen synes jeg simpelthen også er totalt for ulækkert men hatten af for at der er nogen, der laver medisterpølse from scratch.


  2. dec 20, 2011
    1:38 pm

    sundforsjov

    Så enig! Bare tanken…


  3. jan 12, 2012
    6:40 pm

    Naturalnordic

    Fra vårt Norske lavkarboståsted er dette prima mat.Laget selv mye medisterkaker før Jul og med Surkål til blir det fest. Godt Nytt År!


    • jan 12, 2012
      9:01 pm

      sundforsjov

      Kære Bjørn
      Uha det lyder rigtig godt 🙂
      Rigtig godt nytår til dig og dine også.
      KH Charlotte


  4. dec 18, 2012
    12:51 am

    Christian Jørgensen

    Det der med at smage farsen til er ikke så slemt.. Jeg er kok, og fik selv et chok af dimensioner første gang min chef bad mig om at smage en fars til.. Det går over, og du skal jo ikke spise en skefuld, du skal bare lige have en smule og finde ud af om det er saltet nok.. Alternativet er jo at du kan smide 3 kg medister ud der smager kun af salt. Eller du kan spise en medister der smager fuldstændig som at stikke tungen ud af et vindue..


    • dec 18, 2012
      9:16 am

      sundforsjov

      Kære Christian
      Du har sikkert ret – jeg er ikke i tvivl om, at den største blokering ligger mellem ørerne lige på dette punkt! Jeg lader min mand om “det hårde” arbejde 🙂
      Kærlig hilsen Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *