EmediateAd
Sund for Sjov

Slankekur i januar og alt det det…

Sådan lyder det vist nok i MC Ejners sang; ”det er jul, det cool” og helt ved siden af er det altså ikke. Julen er vel overstået, og jeg har lige været ude og handle. Det første som sprang mig i øjnene var alle ugebladene, som allerede bugner af hæfter med tips til, hvordan du lettest slipper af med julemaden og de ekstra kilo, som den har kostet. Det fik mig til at tænke på min egen Holistiske Vægtmetode.  

Måske har du allerede været inde på min hjemmeside eller rundt her på bloggen og læse om mit syn på overvægt og min Holistiske Vægttabsmetode. For nogen tid siden blev jeg opmærksom på, at jeg ikke har haft en præcis beskrivelse af min Holistiske Vægttabsmetode – den har kun været i mit hoved!! Nu er den kommet ned på skrift, og har du lyst til at læse den, så får du muligheden her;

På hvilke måde adskiller en Holistiske Vægttabsmetode sig fra andre vægttabs- og slankeforløb?

Jeg har beskæftiget mig med overvægt og vægttab stort set hele mit liv. Gennem de sidste 6 år har jeg på basis af egne erfaringer og uddannelser om helse, livsstil og vægttab udviklet en enestående Holistisk Vægttabsmetode, hvor krop, psyke og sjæl hænger uløselige sammen. Her er det hverken viljestyrke, kalorier eller stramme kostplaner, som er den afgørende faktor for din vægtregulering, men i stedet et samarbejde med kroppens naturlige mekanismer – fysiske såvel som psykiske. Gennem et Holistisk Vægttabsforløb lærer du at lytte til din krop og forstå, hvorfor et vægttab ikke holder i længden, hvis du kun har fokus på kalorier og motion. Din hjerne fra naturens side er kodet til at fortælle dine celler, at de skal gå i sparemode og forbrænde langsommere, hvis du i en periode spiser mindre, og det må du tage højde for, når du vil tabe dig og skabe et varigt vægttab.

Af samme årsag udleverer jeg ikke stramme og skemalagte kostplaner eller kalorietabeller, som du skal følge for at tabe dig. Jeg vejleder dig i stedet i, hvordan du på enkel vis sammensætter dine måltider, så de får et stort ernæringsudbytte og stabiliserer dit blodsukker, så du bliver i stand til at tabe dig uden sult, selvkritik og sukkertrang. Det er vigtigt for mig, at du forstår, hvad der sker i din krop.  At du erkender, at du er drevet af et urgammelt overlevelsesinstinkt og et belønningssystem som elsker sukker, og at du har lagret gamle, dybtgående følelser og impulser i din krop, som din viljestyrke ikke altid kan have kontrol over. En væsentlig del af mine konsultationer består derfor i, at jeg både tegner og fortæller, hvordan din krop reagerer på mad med et lavt eller højt ernæringsmæssigt udbytte, og hvad der sker med din forbrænding, når du udsættes for fysiske og psykiske stressfaktorer som for lidt søvn, et ustabilt blodsukker, et stort følelsesmæssigt pres eller for mange ”sorte” og selvdestruktive tanker.

Når du arbejder med min Holistiske Vægttabsmetode gælder det ikke om at tabe flest mulige kilo på kortest tid. Det handler derimod om, at du øger din sundhed, din livsglæde, gør dit vægttab varigt og bliver i stand til at tro på, at du fortjener det bedste her i livet og er værd at elske præcis for det menneske, du er.

Vil du læse resten og samtidig få svar på, hvad du skal man være villig til at tro på eller acceptere for at få fuldt udbytte af min Vægttabsmetode og på hvilken måde den adskiller sig fra andre almindelige opfattelse af, hvordan du taber dig og opnår et varigt vægttab, så klik her.

Nye Holistiske Gruppe- og Vægttabsforløb i 2012

Jeg starter nye Holistiske Gruppe- og Vægttabsforløb op i det nye år – jeg skal dog lige have de sidste praktiske ting på plads. Er du interesseret i nærmere info, så husk at skrive dig op til mit nyhedsbrev.

Tilbage

2 kommentarer


  1. dec 28, 2011
    6:09 pm

    lovelyliller.com

    jeg bruker aldri å starte med noe til nyttår.. vet ikke helt hvorfor, jeg bare liker ikke slike nyttårsmål 🙂 hehe håper du har det fint i romjul!


    • dec 29, 2011
      8:46 am

      sundforsjov

      Det at bruge nytår som en motivation for at tabe sig bliver også let overfladisk – det er utrolig vigtigt også at komme et lag dybere ned og blive bevidst om, hvad det skal give dig følelsesmæssigt og i det lange løb at tabe dig, så det ikke kun bliver 5 hurtige kilo, som let kommer på igen.
      Tak jeg har det godt:-) Hygger med familien og nyder gåture ved stranden og så er der selvfølgelig også noget arbejde. Sjovt – romjul – er det dagene mellem jul og nytår?
      Håber også du har det godt:-)
      KH Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *