EmediateAd
Sund for Sjov

3 sandheder om slankekure – derfor virker de ikke

Der har været stille her på bloggen de seneste dage, og du skal nok komme til at høre mere om! I dag vil jeg dele 3 sandheder med dig. Jeg har været i Radio Sydhavsørerne her til morgen og fortælle om selvsamme emne. Hvis ikke du havde muligheden for at høre dem, så får du chancen her:

Sandhed nr. 1: Slankekure virker ikke, fordi de udelukkende fokuserer på, hvordan vi taber os – ikke hvorfor vi gerne vil tabe os og hvad det vil betyde for vores liv. Vi taber os uden tvivl ved at gå på slankekur – men vi holder det sjældent, hvis vi ikke arbejder med den dybdegående årsag til, at hvorfor vi gerne vil tabe os. Kender vi ikke den ”virkelige” årsag, bliver vores fokus for svagt og så er det, vi let giver op og vender tilbage til vores gamle livsstil.

Sandhed nr. 2: Slankekure virker ikke, fordi de nedsætter stofskiftet. Vi får konstant tudet ørerne fulde med at vi ”bare” skal spise mindre og motionere mere. Det er i og for sig rigtigt nok, men så enkelt kan det alligevel ikke gøres.

Der er stor forskel på, om du spiser 100 g kalorier i form af hvidt brød, ost og marmelade eller rugbrød, kylling og avokado. Din krop reagerer vidt forskelligt på de to typer af måltider. Det ene måltid får din krop til at lagre ekstra fedt og gør dig sulten kort tid efter, mens det andet mætter uden at sætte sig på sidebenene.

Der sker også en kemisk proces i din krop, når du begynder at spise mindre. Din hjerne fortæller dine celler, at de skal gå i sparemode og forbrænde kalorierne langsommere. Og det er præcis derfor, at slankekurer som udelukkende handler om at spare på kalorierne, er dømt til at mislykkedes!   

Sandhed nr. 3: Slankekure virker ikke, fordi de ikke tager højde for hverken fysisk og følelsesmæssige stress. Hvis du er stresset, har det ikke kun betydning for din trang til søde sager. Stress nedsætter også din forbrænding af både fedt, protein og kulhydrater, og rent faktisk kan en stram og kaloriefattig slankekur stresse kroppen yderligere, og så begynder det for alvor at blive svært at tabe sig, til trods for at du kæmper på alle planer for at få det til at virke.

Tilbage

4 kommentarer


  1. jan 26, 2012
    11:19 am

    frk. sveske

    Ih, fantastisk indlæg, Charlotte!
    Må jeg linke til det på min blog?
    – frk. sveske


  2. jan 26, 2012
    12:19 pm

    sundforsjov

    Tak. Det må du helt sikkert :-)))


  3. jan 26, 2012
    2:39 pm

    lovelyliller.com

    kjæmpegodt skrevet! God dag!

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *