EmediateAd
Sund for Sjov

Sæt skub i din forbrænding med proteiner

Proteiner er blevet det nye ”sort”. Du kan næsten ikke åbne et ugeblad, uden du får øje på en eller anden ny og effektiv proteinkur. Men hvad er det lige med de proteiner, hvorfor er det nu, at det er blevet så smart og effektivt at have fokus på disse?

Det er det, fordi en række danske og norske forskere har fundet frem til, at slankekure som indeholder meget protein aktiverer nogle helt særlige celler i vores krop, som virker ved at brænde fedt som varme. Det er ikke ligegyldigt, hvilke typer af protein, vi kaster os over. Det er især proteinkilder som fisk og skaldyr, der aktiverer den føromtalte gruppe af celler. Men forskningen viser også, at proteiner fra kød, kylling, mælk, skaldyr, ost, æg, korn, bønner og nødder kan sætte gang i disse celler, dog ikke i samme grad som fisk og skaldyr.  

Personligt mindes jeg stadig en kvinde, som jeg gik på hold med, da jeg tabte mig med de danske vægtkonsulenter. Hver eneste uge kunne hun gå hjem med et klistermærker i sin bog (det fik man, når man havde tabt sig over 1 kilo), fordi hun tabte ca. 2 kilo hver gang. Jeg ville MEGET gerne kende hendes hemmelighed, og hun fortalte, at det eneste hun gjorde anderledes, var, at hun spiste fisk mindst én gang om dagen.  

At protein får os til at brænde fedt hurtigere, er ikke den eneste årsag til, at du bør tænke mere i disse baner, hvis du vil tabe dig. Protein giver en langsommere stigning i dit blodsukker og dermed en mindre insulinpåvirkning, så du ikke lagrer unødig energi og fedt på sidebenene, og samtidig giver det også en længere mæthedsfornemmelse. Husk dog at kombinere protein med grove og fiberholde grøntsager, så du ikke laver store syreophobninger i din krop, da protein får kroppen til at danne syre.

Orker du ikke alle mulige restriktioner og ændringer i din hverdag, så kan du alligevel, ved hjælp af små ændringer omkring proteinerne, skaber rigtig store forandringer.

Tilbage

2 kommentarer


  1. mar 7, 2012
    2:27 pm

    Susanne

    Tusind tak!!! havde jeg dog bare kendt dig og din hjemme sider dengang!!!! for dét om de grove fiberrige grøntsager SAMMEN MED proteinerne!, Dét skulle jeg så ha vidst!!!!! for jeg spiste masser af proteiner!!! og lidt salater mm… og endte med en totalt tilsyret krop som ikke kunne tåle en hel masse madvarer!!!


    • mar 8, 2012
      11:49 am

      sundforsjov

      Kære Susanne
      Selv tak 🙂 Det er uden tvivl vigtigt at være opmræksom på, at der også er nok base i maden, da vi ellers – som du skriver – kan skabe mange ubalancer og en tilsyret krop med dårligt immunforsvar. Men husk på – at vi gør alle det bedste med den viden vi har, og du har lært en masse via din livsstil – ikke mindst at lytte til og forstå de signaler din krop sender dig, så intet er spildt 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *