Lader du tallet på vægten spænde ben for din sundhed og dit vægttab?
Hvis ja – så er du bestemt ikke den eneste!
Vidste du …. at 1 kg fedt i omfang måler 4 cm mere end 1 kilo muskler?
Indtil et par dage siden var jeg ikke klar over, at forskellen var så stor! Jeg er meget visuel og tænker meget i billeder, så jeg blev rigtig glad for denne forklaring, som giver et meget præcist billede af, hvorfor der er nogle af mine klienter i starten taber sig mange cm i livet og på balder og lår, men ikke ser de store resultater på vægten.
Når vi går i gang med et vægttab, er det af sammen årsag en rigtig god ide – ud over at måle sig bestemte steder på kroppen – at ønske sig en vægt, som kan skelne mellem skidt og kanel. Har man eksempelvis en vægt, som kun viser ét samlet tal, så vil man efter 3 ugers hårdt arbejde måske kun se et vægttab på 1 kilo og blive dybt frustreret. Har man derimod en vægt som både måler fedtprocent og muskelmasse, vil man se, at man rent faktisk har tabt sig en masse, fordi man har sluppet 3 kilo fedt og samtidig opbygget 2 kilo muskelmasse.
Har du en tendens til at træde på vægten flere gange om ugen, så sæt vægten langt væk. Vej dig kun én gang om ugen. Og HUSK at minde dig selv om, at der er STOR forskel på fedt og muskler, inden du træder ned af vægten og kaster dig over køleskabet, fordi din indsats endnu engang ikke har virket.
Vil du vide mere om fedt, muskler og forbrænding, så kig på fredag, hvor jeg blogger om et kosttilskud, som kan øge din forbrænding.
Tilbage