Gulerod eller Pegefinger – hvad er du til?
Jeg har på fornemmelsen, der bor en lille filosof inde i mig. I perioder elsker jeg at gå og små-filosofere over livet og den måde, jeg/vi vælger at leve det på. I sidste filosoferede jeg en del over motion og min evne til at holde fast i det, når min kalender bliver tætpakket. Og jeg er blevet lidt klogere på mig selv og min reaktion på henholdsvis pisk eller gulerod.
Når jeg ”møder” pisken, hanker jeg hurtigt op i mig selv og ”spænder hjelmen”. MEN hvis jeg vil holde fast i de nye tiltag og gøre dem til en vane, så må guleroden frem! Jeg skal uden tvivl kunne se en mening med det, jeg gør, ellers mister jeg interessen, bliver doven, fuld af undskyldninger og gider ikke alt det ekstra arbejde, som skal til for at ændre vaner.
I sidste uge, da jeg lå med næsen i bøgerne, så jeg en mening med at motionere. Jeg har gentagende gange fortalt mig selv; ”du bliver nød til at gøre plads til motion i din hverdag, motion er sundt, øger dit stofskifte, forebygger stress og Sundhedsstyrelsen siger også, du skal gøre det mindst ½ time dagligt”. Det er alt sammen meget godt, men alligevel har det ikke været nok!
Da jeg så læste; ”I lighed med andre højere dyrearter er vi først og fremmest blevet designet til bevægelse, da vi i 99 % af den tid, vi har været her på jorden, har levet som samlere og jægere (…) Helt frem til det 20. århundrede har fysisk aktivitet været en stor og selvfølgelig del af dagligdagen. Overvægt har derfor ikke været en realistisk mulighed for flertallet af gennem det meste af menneskets historie”, var det som om, noget faldt på plads inde i mig. Pludselig forstod jeg meningen med at motionere, meningen med at gøre det og årsagen til, at jeg får meget mere energi af at gøre det – jeg er skabt til det!
Hvad skal der til, for at du ændrer adfærd og holder fast – også når de dårlige dage indtræder?
Citatet er fra bogen; ”Forstå din vægt – og hvad den betyder for dit liv og din sundhed” af Gitte Klausen.
Tilbage
