Kan sorg sætte en stopper for livet?
I går kom mine børn hjem med et sørgeligt brev og en meddelelse om, at en pige fra skolen var død. Det talte vi selvfølgelig længe om, og for første gang tror jeg, at vores små, søde poder forstod, hvorfor det er vigtigt at spise sundt og styrke sit immunforsvar. Pigen havde haft et svækket immunforsvar, og til sidst måtte hendes krop give op.
De rørte mig både som forældre, for jeg kan slet ikke forstille mig, hvor svært det må være at miste et barn. Og det rørte mig også som mor til mine egne børn, fordi jeg så gerne vil skåne dem for livets af og til barske realiteter. Puha sådan en historie kan blive så stor og uforståelig inde i et lille barnesind!
Da jeg siddet lidt og været meget eftertænksom, så kom den nysgerrige terapeut op i mig. For her var en pige, som havde mistet sin mor i en tidlig alder og efterfølgende fået konstateret børnegigt, nedsat lungekapacitet og svækket immunforsvar.
Ser man på kroppen og dens symptomer indenfor Traditionel Kinesisk Medicin, så har alle meridianpar (lunge/tyktarm og nyre/blære er eksempelvis meridianpar) en tilknyttet følelse. Leveren har Vrede, Hjertet har Glæden, Maven har Medfølelse, Lunger har Sorg og Nyrer har Frygt. At have for meget eller for lidt af en følelse, kan være en medvirkende faktor til udviklingen af en ubalance og sygdom og give ofte et rigtig godt billede af, hvilke af ens meridianer, som er under stress. Og her kan der ikke være tvivl om, at det har været en kæmpe stresstilstand og sorg at miste sin mor i en tidlig alder, som måske har sat sig i lungerne. Skræmmende og på samme tid utrolig interessant!
Det er i sådanne sammenhænge, at det Holistiske menneskesyn er helt uundværligt i min verden. Sidder jeg med en klinet, som kan fortælle, at deres tyktarmsbetændelse er startet kort tid efter, de har mistet et kært familiemedlem eller lign., så lægger jeg altid stor vægt på, at vedkommende ikke “kun” behandler tyktarmen, men også arbejder med den stresstilstand (eller sorg fra partnermeridianen som er lungen), der har været medvirkende til at forårsage den fysiske ubalance. Det er vigtigt, at vi får fat i “roden”, hvis vi skal komme ubalancen helt til livs.
Tilbage