EmediateAd
Sund for Sjov

(Nød)Hjælp til maven

Tirsdag havde jeg en ekstra vagt i fitness centeret og min madpakke var blevet til en af de her ”hvad-har-jeg-tilbage-af-sunde-ting-i-køleskabet-madpaker” det vil sige 1 rød peberfrugt, 2 klidkiks og en klat peanutbutter. Det var ikke ligefrem nok til at holde mig mæt, så i et mindre klogt øjeblik besluttede jeg, at det nok ville gå at drikke en proteindrik.

Der gik dog ikke mere end et par timer, før min mave kunne fortælle mig, at det var en yderst dum ide. Proteindrikken bestod af en masse forskellige mælkekilder og min mave blev omdannet til en spærreballon! Fuld af luft som jeg ikke kunne komme af med! Så kan jeg da lære det!

Heldigvis havde jeg en flaske Valleforce stående i køleskabet (der har den stået rigtig længe, fordi jeg ærlig talt ikke bryder mig om smagen). Den måtte have en chance, fordi jeg en gang før har opnået en hurtig lindring efter at have spist noget, som min mave ikke brød sig om.

2 glas vand med en ordentlig sjat Valleforce og allerede efter ½ time kunne jeg mærke en virkning (dog med en underlig smag af ko-stald i munden … det var som at blive sat tilbage, til jeg var 8 år og gik på staldgangen sammen med min veninde, hvor jeg frygtede køerne skulle svinge deres hale med L… på op i hovedet på mig!) – lidt sart er man vel altid 🙂

Nå men det korte af det lange er, at jeg fået respekt for Valleforce og dens yderst effektive virkning. Jeg har indtil nu ikke oplevet andre kosttilskud, som kan give mig så hurtig en virkning i en nødsituation. Jeg er ellers også rigtig glad for Aloe vera, men i forhold til at opnå en hurtig lindring, så bliver Valleforce mit fortrukne valg – også selvom den sender mig tilbage til kostalden!

Har du et godt tip til maven, når den slår knuder eller bliver fyldt af luft, så del det endelig!

Tilbage

4 kommentarer


  1. maj 3, 2012
    10:15 am

    Jane

    Det var da et godt tip! Mine redninger er Vita Biosa og aktivt kul. Særligt sidstnævnte giver akut lindring.


  2. maj 3, 2012
    5:00 pm

    sundforsjov

    Tak Jane 🙂 Jeg har endnu ikke prøvet aktivt kul, men din kommentar gør mig godt nok nysgerrig. Det må testes 🙂


  3. maj 5, 2012
    3:57 pm

    Malene fra Paleolivet

    Tak for tip og god beskrivelse – lige netop sådan får min mave det også, når jeg spiser noget dumt – fx mælkeprodukter. jeg må have mig sådan en flaske kostald 😉


  4. maj 6, 2012
    9:46 pm

    sundforsjov

    Kære Malene
    Selv tak 🙂 Jeg har lige været på din blog, men det lykkedes mig desværre ikke, at afsende min kommentar. Fantastisk tip med B-gær flagerne!!! Det må helt sikkert prøves. Tak 🙂 KH Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *