Hold fokus – selv når madplanen svigter
Et af de spørgsmål som jeg oftest bliver stillet er; ”Hvad gør du, hvis du kommer af sted uden mad/madpakke/mellemmåltid og bliver sulten?”.
Det skete for mig her til morgen, så jeg tænkte, at jeg ville blogge om lige præcis dette emne i dag. Svaret er, at jeg gør det bedste, jeg kan, med de midler jeg har.
I dag står den på klienter, så det er vigtigt for mig, at jeg får noget ordentlig næring og energi, så jeg ikke bliver ukoncentreret i løbet af dagen. Egentlig var planen, at jeg ville træne i fitnesscenteret, før jeg skulle på arbejde, men da madpakken svipsede, så blev det vigtigere for mig at komme et smut i fakta og finde nogle sunde råvarer (så må motionscyklen og mp3 afspilleren stå for skud i aften, når pigerne er puttet).
Det bliver i dag til mellemmåltid bestående af melonskiver og et stort glas vand, et hovedmåltid med kidneybønner, avokado og rød peber og i eftermiddag bliver det enten til melon igen eller også smutter jeg en tur forbi helsekostbutikken og køber en lille raw food bar. Det kan godt være, at fordelingen af protein, fedt og kulhydrat ikke bliver helt optimal, men pyt – det vigtigste er, at jeg får ”rigtig” mad og bliver mæt, så jeg ikke ender med at kaste mig over rester i køleskabet 5 minutter i spisetid i aften.
Hvad gør du, når madplanen smutter?
Tilbage