EmediateAd
Sund for Sjov

Beskytter du dig selv mod stress og smerte?

Her til morgen var jeg på besøg hos frk. sveske, som har givet sig selv en udfordring, der hedder ”7 dage uden snaks”. Det som ramte mig mest i hendes indlæg og udfordring, var, at hun har haft en tendens til at spise ekstra til sine hovedmåltider for at være sikre sig selv en mæthed i 6-7 timer.

Og hvorfor ramte det mig? Fordi jeg har haft nøjagtig det samme mønster omkring mad. Jeg ved ikke, hvor mange morgener jeg førhen har siddet og diskuteret med mig selv, om jeg liiig skulle spise lidt ekstra – bare så jeg var sikker på, at jeg ikke blev sulten, miste kontrollen og faldt i ”fristelses-fællen”, når jeg kom på arbejde (men ved du hvad, jeg røg i fællen alligevel, fordi jeg havde svært ved at sige nej og føle den angst/smerte, som det fremkaldte i mig, når jeg var ”besværlig” og trådte uden for fællesskabet, hvis kollegaerne skulle til bageren og jeg hellere ville holde mig til min sunde slankemad!). Med andre ord  – mit spiseri handlede om meget mere end mad!    

Og lige som jeg troede, at det mønster havde jeg da brudt for længst, så viser det sit ”skønne” (grimme) ansigt i en ny sammenhæng. For jeg er rent faktisk begyndt at mærke det, når jeg motionerer i fitnesscenteret og min søde kollega opfordrer mig til at øge MODSTANDEN på stepmaskinen (det bliver hårdt og det har jeg ikke helt lyst til). Til trods for at jeg lige pt. arbejder på at komme yderligere ned i min fedtprocent, så blokerer jeg, fordi det gør ONDT – og når jeg mærker efter, så handler blokeringen om, at jeg oppe i mit hoved flygter og bekræfter mig selv i, at jeg har haft rigeligt med smerte og ting, som gør ondt i mit liv, så det skal jeg da ikke ind i igen – og så endda af egen fri vilje!

Men det er lige nøjagtig det, jeg skal, hvis jeg vil udvikle mig og opnå større resultater. Jeg skal favne min smerte på samme måde, som jeg i sin tid favnede min sult og så den som noget positivt (sult er jo tegn på, at vi bruger af vores overskudslager/fedtdepoter). Smerte er ikke altid dårligt – smerte er rent faktisk også en ven, som kommer for at fortælle os, at vi bremser os selv og ikke lever vores liv fuldt ud.

Vi kan vælge at undertrykke vores smerten ved at overspise eller begrænse os selv med små mål (som med motionen), men vi kan også vælge at favne vores smerte, se indad, arbejde med den og handle på den, så vi åbner op for alt det gode og fantastiske, som venter os derude i mulighedernes verden 🙂  

Hvordan vælger du at takle din smerte – ved at flygte eller handle?

Tilbage

2 kommentarer


  1. maj 18, 2012
    10:46 am

    Anja C

    Jeg har valgt flugt i mange år. Jeg genkender også den emd at spsie ekstra af frygt for at sulte og falde i fælder senere på dagen. Men det duer bare ikke!
    Jeg arbejder på at blive i smerten og acceptere den, men små skridt ikke? 😉

    Smerten er faktisk større når man flygter fra den, end når man ser den i øjnenen, noget jeg har haft svært ved at stole på.

    Rigtig god blog Charlotte!


  2. maj 20, 2012
    8:47 pm

    sundforsjov

    Kære Anja
    Ih jo – små skridt skaber store forandringer 🙂 Jeg er meget enig med dig, smerten er større, når vi forsøger at flygte fra den i stedet for “bare” at give slip og være i den. Og jeg er sikker på, at vi ryger ind i den fælle flere gange i livet, fordi vores hoved/ego har det med at råbe meget højere, når vi er fyldt og glemmer at meditere – som du jo er utrolig flittig til at gøre 🙂
    KH Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *