EmediateAd
Sund for Sjov

Fiskefilet med skøn spinatcreme

  

Kvickly kører for tiden et koncept som hedder “Nem aftensmad på 25 minutter” og i denne uge fangede opskiften virkelig min opmærksomhed.

Egentlig stod opskriften på bagt laks med spinatcreme, men da vi har fået en del laks på det seneste, så blev det fiskefilet. Jeg går også langt uden om madlavningsfløde, som stod i opskriften, så der er byttet lidt ud på ingredienserne i min version, men det blev den bestemt ikke ringere af.

Ingredienser

  • Fiskefilet til 4 personer
  • Æg og fuldkornsmajsmel til panering
  • Olivenolie, smør eller kokosolie til stegning
  • 2 fed hvidløg
  • 2 rødløg (nettos var bløde, så vi endte med almindelige løg)
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 tsk. havsalt og et knips peber
  • 1 pose frisk spinatblade
  • 250 ml økologisk fløde eller kokosmælk
  • Citronskiver og dild til pynt

Svits løg og hvidløg og tilsæt rød peber. Tilsæt herefter havsalt, peber og frisk spinat. Vend det hele sammen og tilsæt fløde eller kokosmælk og server straks til en lun fiskefilet.

Tilbage

8 kommentarer


  1. jun 4, 2012
    7:12 am

    Jane

    Uhm, det ser frisk og lækkert ud!


  2. jun 4, 2012
    9:49 am

    Anja C

    uhm lækkert, vi fik også fiskefilet den anden dag, men med ovnstegte kartofler til istedet, det er næsten et must med en form for kartofler til syntes jeg 🙂 Minder mig om min barndom


    • jun 4, 2012
      5:58 pm

      sundforsjov

      Kære Anja
      Nye kartofler er jo skønne, men hvis man gerne tabe sig, skal man være opmærksom på, at stivelsesholdige fødevarer som kartofler påvirker blodsukkeret kraftigt og dermed lagringshormonet insulin. Vælger man kartofler til retten, og ønsker man ikke, at det skal sætte sig på sidebene, så er det en god ide at gå en god aftenstur efter måltidet. Selv reagerer jeg kraftigt på stivelse i kartofler og rodfrugter, så derfor spiser jeg det stort set aldrig mere (og savner det egentlig ikke, da jeg nemt får forstoppelse heraf).
      KH Charlotte


  3. jun 7, 2012
    1:40 pm

    marianne

    lækkert tilbehør synes det er så svært med fiskefilet uden kartofler, men måske dette tilbehør er det rigtige, glæder mig til at prøve 🙂


    • jun 7, 2012
      4:46 pm

      sundforsjov

      Dejligt Marianne – jeg syntes, det fungerer rigtig godt 🙂


  4. jun 11, 2012
    9:48 am

    marianne

    det var da det mest fantastiske tilbehør, alle i familien kunne li’det 🙂 stor succes. Jeg panerede fisken i blendet hørfrø og solsikkekerner, det fungerede godt.
    Tak for en inspirerende blog.


    • jun 11, 2012
      1:03 pm

      sundforsjov

      Kære Marianne – hvor dejligt! Tak fordi du gav dig tid til at skrive det til mig 🙂 Jeg bliver da lige inspireret af din panering, den må jeg da vist prøve – skønt! KH Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *