EmediateAd
Sund for Sjov

Sund Sommertorsk

Den har stået på arbejde, arbejde og arbejde de sidste måneder og det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg har haft en dag, hvor jeg har holdt tidligt fri. Det havde jeg i dag 🙂 Jeg underviser nemlig i Senior Sundhed i denne uge på Højskolen Marielyst og det er en sand fornøjelse. Virkelig! Det er skønt at møde så mange, glade og videbegærlige ældre mennesker, som er fulde af livsmod til trods for at mange har rundet både 70 år og mistet deres ægtefælle.

De ekstra timer i eftermiddag blev brugt på familien, alt det praktiske og oprydning i køleskabet! Det kom der denne dejlige sommerret med torsk ud af.

Bagt torskefilet; smør et ildfast fad med smør, læg filetterne i fadet med en klat smør oven på og drys med havsalt og peber. Bages i ovnen ved ca. 175 grader til de er let gyldne og møre.

I køleskabet lå der også et bundt grønne asparges og en pakke bacon. De grønne asparges blev skåret ud i små bider, blandet med et løg og i toppen af fadet blev det lagt bacon i små strimler – ind i ovnen til torsken.

Revet gulerod, rå blomkål og sennepssovs af smør, fuldkornsmajsmel, sojamælk, sennep og en god sjat fløde.

Sommerretten serveres til et glas dansk vand og indtages på en stille, solrig plet i haven 🙂

Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *