Er du overvægtig pga. dine gener?
Diet & Genes måske har du allerede hørt om det? Det er et nyt slankekoncept på det danske marked, hvor man via en DNA-analyse får udarbejdet en personlig kost- og motionsprofil til at tabe sig udfra. Før jeg blogger mere om konceptet på fredag, vil jeg gerne knytte en kommentar til at se overvægt i et genetisk perspektiv.
Er fedme arvelig? Ud fra mit synspunkt og min holistiske tilgange til sundhed og vægttab, så kommer det an på, om vi taler arv af psykiske, sociale eller biologiske faktorer.
Da jeg startede med at arbejde med sundhed og vægttab, tillagde jeg ikke biologiske faktorer og gener nogen særlig betydning – og selvom jeg i dag er blevet mere åben overfor tanken, så tilskriver jeg stadig ikke gener en kæmpe betydning. I stedet fylder stress og hormonelle ubalancer opstået af på baggrund af tanker, følelser og industrielt fremstillet mad rigtig meget i min praktisk og min forståelse af overvægt.
Faren ved at sige til sig selv; “min overvægt er genetisk betinget”, er, at man går hen og gør det til undskyldning – en hvilepude om man vil. Der findes flere undersøgelser og test, som viser, at folk der bærer gener for at blive overvægtige ikke nødvendigvis er det. Omvendt kan man altså også være overvægtig uden at have gener og arveanlæg for det.
Jeg syntes, det er en rigtig interessant udvikling, men testen bør ikke stå alene. Når det gælder overvægt, så kan det genetisk være ”farligere” for nogle mennesker, at spise forkert, bevæge sig for lidt og stresse for meget, men gener eller ej så er der INGEN som har godt af at leve med et ustabilt blodsukker, over- eller underspise, have for travlt og røre sig for lidt.
Det er en spændende udvikling, som jeg glæder mig til følge. Jeg ved, at Marinne Palm fra Sund-Forksning er i gang med at teste Diet & Genes på egen krop og det kan man læse meget mere om i hendes magasin Sund-Forskning, som blandt andet findes i helsekostbutikkerne.
På fredag fortæller jeg meget mere om det nye koncept, men indtil da kunne det være rigtig spændende at høre din mening?
Tilbage