EmediateAd
Sund for Sjov

Mere tid til dig …

En af de ting som er mest gennemgående ved os kvinder, er, at vi er rigtig gode til at ”spote” og tilgodese andres behov – før vores egne! Det er som om, når vi får børn, så vælger vi – bevidst eller ubevidst – at tage en kæmpe byrde af ansvar på os i håb om at gøre alt de bedste for vores børn (og måske også i angst for, at de ikke skal udsættes for de samme følelsesmæssige sår og skrammer, som vi selv har oplevet).

For lidt og for meget – Ulempen ved denne over-omsorgsfulde adfærd er, at vi ikke sætter tid af til os selv. Vi kører derud af for fulde fart, brænder vores lys i begge ender og ender som regel med at brænde os selv ud, bliver irriteret, skælder ud over det mindste og ja .. falder i søvn i sofaen, så snart ungerne er puttet og yndlingsslikket er indtaget. Og inderst inde mærker vi måske en lille prikken … men kun MÅSKE hvis vi ikke overdøver den med slik og kaffe .. af skam og skyld, fordi vi ikke formår at være rigtig nærværende overfor hverken mand eller børn, men inderst inde bare skriger efter fred, ro og tid til os selv.

Jeg ved ikke, om du kender følelsen? Men jeg kan da have dage, hvor en lille stemme popper op i mit hoved og siger; ”Du må være et dårligt menneske. Du har de dejligste børn. De higer “bare” efter at være sammen med dig og det eneste, du kan tænke på, er at komme ud og gå alene, så du kan trække vejret”.

I bund og grund så er det eneste menneske, som kan ændre denne adfærd os selv. Og hvordan gør man så lige det? Jo jeg har et par forslag, som jeg gerne vil dele med dig i denne uge, og jeg vil selvfølgelig altid gerne høre, hvad du gør, når du mærker den lille prikken eller hører den ”grimme” stemme?

Tilbage

2 kommentarer


  1. jul 2, 2012
    10:24 am

    Jane

    Been there… Jeg synes efterhånden, jeg er blevet god til at prioritere mig selv med familien, men det har bestemt været en lang og trættende proces. Det startede, da de var omkring 2, tror jeg, hvor jeg insisterede på, at min mand skulle hente dem fra vuggestue en gang hver uge. På den måde fik jeg en dag om ugen, hvor jeg kunne gøre, hvad jeg ville: arbejde uden bagkant, gå en tur, sidde på en bænk og glo, træne eller tage på cafe med en veninde. Eller bare tage hjem. Helt frivilligt og ikke fordi jeg “skulle”. Det gjorde en stor forskel.

    I dag oplever jeg det sværest ift. arbejdet. Det er sværere, synes jeg, fordi man er i et loyalitetsforhold over for kolleger, kunder, etc. Og man vil jo nødigt svigte. Desværre ender jeg så tit med at svigte mig selv…


  2. jul 2, 2012
    10:49 am

    sundforsjov

    God ide Jane 🙂 Én dag er jo en start og hvad kan det ikke ende med 😉 Ej jeg syntes, det er et super godt initiativ, for det giver jo en masse at se frem til med god samvitiighed og lige præcis god samvittighed er det, det hele handler om. Og jeg syntes virkelig, du rammer plet, fordi vi jo ofte i vores pleaser-syge ender med at svigte og såre os selv. Tak for indlægget 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *