Gør familien til et fællesskab
Alle har brug for at føle, at de er en del af et fællesskab – også vores børn. Selvom det umiddelbart KUN ser ud som ren hygge og afslapning, når de ser tv eller spiller computer (og vi kan få fred og ro til at ordne alt det praktiske), så kan det i længden blive en tom følelse og ikke mindst en følelse af, at der ikke er brug for mig. For det er jo lige præcis det, vi mødre ender med at signalerer, når vi gerne vil klare det hele selv; ”Der er ikke brug for dig. Du gør det ikke, som jeg gerne vil have det, så det er bedre, at du sidder der, og jeg ordner det selv, så jeg kan få fred i mit ”. Men er det den følelse, som vi ønsker at give vores børn? Jeg tror det ikke!
En rigtig god måde hvorpå du kan skabe mere tid til dig selv er blandt andet ved at lade dine børn være en del af fællesskabet og give dem huslige pligter. Som bonus kan du jo altid belønne dem med nogle lommepenge. Vi har netop sat et skema med forskellige praktiske gøremål op på vores køleskab, som pigerne kan sætte en streg uden for, når de har hjulpet til. Når ugen er omme, regner vi sammen og deler lommepenge ud.
Vi har ingen skænderier ud af det, for pigerne løser kun opgaver, når de har lyst. Og de står allerede og regner på, hvor meget de har tjent og ikke mindst, hvad de vil bruge pengene til i sommerferien. Okay ærligt – jeg må da lige bide mig selv et par gange eller tre i læben for ikke at kritisere og kun rose, når tingene bliver gjort på min måde, men jeg øver mig og bliver bedre og bedre. Se lige på billedet… pigerne har hjulpet hinanden med at hænge en hel vask tøj op, og det er de da sluppet meget godt fra!
Tilbage