EmediateAd
Sund for Sjov

Hindbærkage

15 juli , 2012 - af sundforsjov - Kategori: Opskrifter - Tags: , , , , , , , ,

 

Haven er fyldt med friske hindbær i disse dage og hvorfor ikke udnytte det og lave en dejlig sund kage med hindbær.

Bunden er lavet på præcis samme måde som til jordbærkagen:

  • 5 æg
  • 1 spsk. fiberhusk
  • 1 tsk. vanilje
  • 1 spsk. sukrin
  • 5 spsk. kokosmel/fiber

SÅDAN: Pisk æg og tilsæt fiberhusk, sukrin og ren vanilje. Pisk kokosmel i æggemassen og kom dejen i en springform med bagepapir. Dejen bages ved 175 grader i 12-15 minutter midt i ovnen.

Tag formen ud og knæk 60 g mørk chokolade – minimum 70-85% – ud på bunden. Sæt den i ovnen et kort øjeblik til chokoladen er smeltet.

Pisk 2½ dl. fløde til skum og pynt kagen med flødeskum og friske bær. Velbekomme og rigtig god søndag!

Tilbage

4 kommentarer


  1. jul 15, 2012
    5:35 pm

    heidi

    Hejsa

    Kagen ser lækker ud – og dejligt man kan lave den type kage uden mel og sukker også – det skal helt klart prøves!
    Jeg vil lige høre om dine kokosfibre er dem fra Rawandmore.dk, eller hvor køber du dem?


  2. jul 15, 2012
    5:46 pm

    sundforsjov

    Kære Heidi
    Uhhm ser også du har en masse lækre sager på din blog 🙂 De kokosfibre jeg bruger pt er købt i helsekostbutikken. Det er lidt forskelligt, hvilket mærke jeg bruger. Lige pt. har jeg kokosfibre fra “superfruit”, men har også købt dem via http://www.iherb.com og fundet nogle rigtig gode varianter der. Jeg har endnu ikke prøvet dem fra rawandmore.dk – så dem har jeg tilgode 🙂
    KH Charlotte


  3. maj 16, 2013
    8:35 pm

    Christina

    Det ser bare lækkert ud. Har netop handlet ind i helsekost butik, for at fylde lager op. Men ingen kokosmel/fiber!! Øv. Kan jeg bruge andre alternativer?


    • maj 16, 2013
      8:44 pm

      sundforsjov

      Kære Christina
      Åh det lyder dejligt, men øv da med fibrene. Du kan sagtens lave en bund af hakkede mandler (eller mandler og hasselnødder kombineret) og smør og så bage den i ovnen til den er gylden og sprød. Alternativt kan du også lave den i en raw udgave med hakkede mandler eller pecannødder og kokosolie.
      Pøj pøj med variationerne 🙂
      Kærlig hilsen Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *