EmediateAd
Sund for Sjov

Kejsersnit kan gøre dig tyk

Ifølge BBC News viser en undersøgelse foretaget på 1255 børn fra 1999-2002, at børn født ved kejsersnit har dobbelt så stor risiko for at blive overvægtige sammenlignet med børn født på normal vis. Sådan en undersøgelse fanger selvfølgelig min opmærksomhed, fordi jeg selv er født ved kejsersnit.

Forskere fra Boston børnehospital i Massachussetts peger i undersøgelsen på, at vores fødsel sandsynligvis har indflydelse på en bakterie i maven, som påvirker vores kalorieforbrænding og at denne bakterie er nedsat hos børn født ved kejsersnit. Jeg har aldrig hørt om denne bakterie, så det vækker virkelig min nysgerrighed – kender du mere til dette, må du endelig skrive det!

Personligt tror jeg ikke, at kejsersnit kun påvirker den kalorieforbrændende bakterie. Det påvirker også vores psyke, niveau af stresshormoner og immunforsvar. For et lille års tid siden op for mig, hvor stor en indvirkning min fødsel har haft på mit liv (det kan du læse om her). Min mors bækken var for lille og det opdagede lægerne først ret sent inde i fødslen til trods for, at min mor havde forsøgt at fortælle dem, at hun havde haft svært ved at føde min bror. Pludselig skulle alt gå stærkt, min mor blev bedøvet – men bedøvelsen virkede ikke, som den skulle! Min mor kunne mærke, at lægerne skar mig ud, selvom hun ikke kunne sige noget. Efter fødslen ville lægerne ikke tro min mor, men de måtte til sidst overgive sig, da min mor kunne fortælle, at hun havde fået en pige. Det havde hun hørt under fødslen!

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor grim og traumatisk oplevelse, det må have været for min mor. For mit vedkommende har denne fødsel betydet, at jeg har båret rundt på en udefinerbar skyldfølelse over at have påført min mor så stor smerte ved at komme til verden. Jeg har hørt historien blive fortalt op gennem min opvækst og hver gang har den vækket en følelse af, at jeg måtte være et slemt barn. Og på et eller andet tidspunkt blev denne historie inde i mit hoved og ud fra min barnelogik til, at det måtte være derfor min mor og min gudmor (min gudmor passede os begge, da vi var børn) talte så pænt til og om min bror – ergo måtte han være et barn, som var værd at elske og jeg det modsatte (var den nogen som sagde lavt selvværd!!!).

Med andre ord har min fødsel været en stressfaktor, som har fulgt mig gennem min opvækst og selvom jeg har arbejdet med den, så sidder der endnu en snert tilbage i mig, som jeg arbejder med. 

Har du nogensinde tænkt over, hvordan din fødsel har påvirket dig og dit liv?

Tilbage

2 kommentarer


  1. jul 18, 2012
    8:15 am

    frk. sveske

    Hej Charlotte,
    Hvor bliver jeg ked af at læse din historie, men jeg ville gerne selv blive klogere på mit manglende selvværd. Læste også lige den del af din historie, som du linker til i indlægget.
    Måske mit lave selvværd kan hænge sammen med, at min mor ikke kunne rumme mig som barn (pga. egne problemer – har jeg delvist fundet frem til ved psykologhjælp)… Jeg er dødens angst for at give den følelse videre til mine egne (kommende) børn. Jeg kan i dag mærke, at jeg har svært ved at lukke min mor ind og den manglende rumlighed derfor hænger ved mig, da jeg også har mit at tumle med. Jeg håber, jeg kan bryde den cirkel…
    KH
    – frk. sveske
    NB! Jeg er ikke født ved kejsersnit, men var et meget stort barn på over 4 kilo og vil gætte på, det var en hård fødsel.


  2. jul 18, 2012
    11:47 am

    sundforsjov

    Kære frk. sveske
    Hvor er jeg glad for at høre, at jeg rører dig og at du kommer i kontakt med nogle gamle følelser i dig selv 🙂 Det er glæden ved at dele mindre “skønne” følelser. Der er ingen tvivl om, at en mors manglende evne til at rumme sit barn og give kærlighed sætter sig i kroppen – til trods for, at vi som forældre gør det bedste, vi kan med de midler vi har. Jeg læste forleden en fin sætning; “vores forældre bærer måske skylden, men vi bærer selv ansvaret”. Dermed sagt, at vi har som voksne selv ansvar for at bryde med det mønster og det forsvar, som virkede for os som barn. At lukke i og beskytte sig selv er en kæmpe fordel, når man er barn og ikke kan komme væk fra situationen, det får os til at overleve, men desværre er det ikke hensigtmæssigt at opretholde denne adfærd, når vi bliver voksne. Her gælder det om at mærke de grimmer følelser, forløse dem og få øjnene op for, at vi har et valg. Men det tager tid og kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det er som et løg, hvor vi lag for lag arbejder os tilbage til vores indre barn og healer dette, så vi kan blive i stand til at passe på os selv, sætte kærlige grænser og leve med åbne hjerter 🙂 Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med at bryde cirklen. Kram Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *