Hellere hel end perfekt
”Hellere hel end perfekt”, sådan endte mit feriemantra med at lyde. Jeg har virkelig nydt min ferie, slappet af, vandret med familien på Bornholm, cyklet til stranden og kigget indad – og det har været godt. VIRKELIG GODT.
Jeg har gennem de sidste måneder (både personligt og fagligt) været optaget af at forstå vrede og smerte. Optaget af at forstå, hvorfor ”grimme” følelser – som vi alle sammen har en tendens til at flygte fra (mig selv inklusiv) – opstår. For hvad nu, hvis der ligger en gave i alle disse mørke sider og følelser? Hvad nu, hvis følelserne kommer for at hjælpe os, helbrede os og gøre os hele og vi hele tiden skubber dem væk, fordi vi ikke vil mærke dem?
Følelser har energi og af samme årsag kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre at fortrænge ”grimme” følelser eller bare holde dem tilbage til vi har tid til at kigge på dem – uden det får konsekvenser!
Hvis vi IKKE tillader os selv at give udtryk for vores følelser – fordi vi har lært, at det gør man ikke eller frygter den reaktion, som det vil medføre, ender de med at blive kropsliggjort. Forestil dig en tandpastatube med hætte på, som du forsøger at klemme tandpasta ud af. Hvad sker der, når hætten ikke kommer af? Tandpastaen finder det svageste punkt og bryder ud – som regel gennem bunden af tuben eller måske i siden. Det samme sker med dig og din krop. Hvis du holder munden lukket, bider tænderne sammen og holder dine følelser tilbage af frygt, angst, pligt eller hvad det nu kan være, så finder dine følelser bare en anden udvej. Det kan vise sig som smerte i nakke og skuldre, en svag læn, forstoppelse eller lign.
Personligt arbejder jeg stadig med sider i mig selv, som kan få mig til at bide tænderne sammen og få min krop til at låse. Og selvom det kan være hårdt og gøre ondt, så er det også utrolig spændende og ikke mindst forløsende at se sig selv i et nyt lys og forstå sine reaktionsmønstre. Stopper det nogensinde? Jeg tror det ikke. På universitetet kaldte vi det for ”livslang udvikling” – i min praksis beskriver jeg det som et løg, hvor vi piller lag for lag af os selv i det tempo, vi er klar til.
Nå men det der med gaven i de mørke følelser fik jeg ikke fortalt så meget om, så det vender jeg tilbage til i de kommende dage. Dejligt at være tilbage på bloggen 🙂
Tilbage
