EmediateAd
Sund for Sjov

Hellere hel end perfekt

”Hellere hel end perfekt”, sådan endte mit feriemantra med at lyde. Jeg har virkelig nydt min ferie, slappet af, vandret med familien på Bornholm, cyklet til stranden og kigget indad – og det har været godt. VIRKELIG GODT.

Jeg har gennem de sidste måneder (både personligt og fagligt) været optaget af at forstå vrede og smerte. Optaget af at forstå, hvorfor ”grimme” følelser – som vi alle sammen har en tendens til at flygte fra (mig selv inklusiv) – opstår. For hvad nu, hvis der ligger en gave i alle disse mørke sider og følelser? Hvad nu, hvis følelserne kommer for at hjælpe os, helbrede os og gøre os hele og vi hele tiden skubber dem væk, fordi vi ikke vil mærke dem?

Følelser har energi og af samme årsag kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre at fortrænge ”grimme” følelser eller bare holde dem tilbage til vi har tid til at kigge på dem – uden det får konsekvenser!  

Hvis vi IKKE tillader os selv at give udtryk for vores følelser – fordi vi har lært, at det gør man ikke eller frygter den reaktion, som det vil medføre, ender de med at blive kropsliggjort. Forestil dig en tandpastatube med hætte på, som du forsøger at klemme tandpasta ud af. Hvad sker der, når hætten ikke kommer af? Tandpastaen finder det svageste punkt og bryder ud – som regel gennem bunden af tuben eller måske i siden. Det samme sker med dig og din krop. Hvis du holder munden lukket, bider tænderne sammen og holder dine følelser tilbage af frygt, angst, pligt eller hvad det nu kan være, så finder dine følelser bare en anden udvej. Det kan vise sig som smerte i nakke og skuldre, en svag læn, forstoppelse eller lign.

Personligt arbejder jeg stadig med sider i mig selv, som kan få mig til at bide tænderne sammen og få min krop til at låse. Og selvom det kan være hårdt og gøre ondt, så er det også utrolig spændende og ikke mindst forløsende at se sig selv i et nyt lys og forstå sine reaktionsmønstre. Stopper det nogensinde? Jeg tror det ikke. På universitetet kaldte vi det for ”livslang udvikling” – i min praksis beskriver jeg det som et løg, hvor vi piller lag for lag af os selv i det tempo, vi er klar til.

Nå men det der med gaven i de mørke følelser fik jeg ikke fortalt så meget om, så det vender jeg tilbage til i de kommende dage. Dejligt at være tilbage på bloggen 🙂

Tilbage

8 kommentarer


  1. aug 6, 2012
    2:11 pm

    frk. sveske

    Kære Charlotte,
    Velkommen tilbage. Dejligt med et lille indlæg hos dig igen.
    Jeg har selv ‘kastet’ mig ud i samme proces, som du er i gang med… Super godt billede med tandpastatuben – jeg er alt for god til at holde hatten skruet godt på. Det er tid til at tage skeen i den anden hånd og mærke følelserne også de ‘grimme’ samt give udtryk for dem. Jeg har alt for længe indrettet mig efter andres behov/ følelser.
    Endnu en gang tak for input til en mere holistisk tilgang til sundhed.
    KH
    – frk. sveske


    • aug 6, 2012
      3:03 pm

      sundforsjov

      Kære frk. sveske
      Tak skal du have – også dejligt at høre fra dig igen 🙂 Det lyder som om, at du også er i gang med en rigtig spændende og lærerig proces. Super sejt at du har mod på at kigge indad og arbejde med de “grimme” følelser – du bliver helt sikkert stærkere og mere “hel” af det 🙂
      KH Charlotte


      • aug 6, 2012
        6:36 pm

        frk. sveske

        Hej igen Charlotte,
        Det er bestemt både hårdt og lærerigt – nok også en livslang proces – men jeg håber, det kan give mig øget ro og plads til ‘mig’ med tiden.
        KH
        – frk. sveske


        • aug 6, 2012
          8:57 pm

          frk. sveske

          P.S. Kan du i.f.m. emnet anbefale nogle af de titler, du har været i kast med i din ferie?


          • aug 7, 2012
            6:42 am

            sundforsjov

            Det kan du tro – jeg kan varmt anbefale dig “Kast lys over skyggen” af Debbbie Ford til at åbne op for alle de sider, som du sikkert har gemt, skubbet væk og fortrængt. I bogen er der også nogle spændende øvelser, som du kan få en masse ud af at arbejde med på egen hånd eller sammen med en anden “støtte”. Jeg nåede af læse en lille bid i bogen “Men hvordan skal jeg få det sagt” af Christine Byriel og her er der bestemt også nogle super gode øvelser!
            KH Charlotte


        • aug 7, 2012
          6:37 am

          sundforsjov

          Kære frk. sveske
          Det er en livslangprocess … og heldigvis på et eller andet plan … for den ville være svær at overse, hvis det kun var en laaaang gang 🙂 Jeg har en god fornemmelse af, at du med din åbenhed og nysgerrighed bestemt vil finde mere ro, balance og plads til “hele” dig 🙂
          Kram Charlotte


  2. aug 18, 2012
    4:31 pm

    Halina Goldstein

    Hej –

    Det er virkelig en glæde at se at der er flere og flere mennesker – kvinder ikke mindst – der føler – og følger – et impuls til at anerkende og udforske vrede, smerte og andre følelser og tilstande som vi har en tendens til at anse for “mindre pæne”.

    Det er muligvis en livslang proces – det er af gode grunde svært at sige på forhånd. 🙂 Plus at hvert liv er – trods alt det vi har tilfælles – forskelligt. Når det er sagt er det min erfaring at der kommer et tidspunkt hvor processen begynder at ændre karakter. Det bliver mere og mere naturligt og derfor enklere og enklere.

    Kærlig hilsen

    Halina


    • aug 19, 2012
      12:11 pm

      sundforsjov

      Kære Halina
      Tak for dit dejlige indlæg 🙂 Jeg vil give dig helt ret – det bliver hen af vejen lettere og lettere at se sine mørke sider i øjnene og slippe dem. Efter min mening og erfaring fordi, at man hurtigere “ser” hvilket tema, som er på “spil” og hvilke gaver, der kan ligge under denne udfordring/vrede.
      Kærlig hilsen Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *