EmediateAd
Sund for Sjov

Er der overhoved noget positivt i smerte?

Det er der faktisk! Og hvis vi skal forstå hvorfor, så må vi se nærmere vores kamp/flugt nervesystem.  

Kamp/flugt nervesystemet aktiveres ved, at vi føler os TRUET og giver os ekstra kræfter til at klare en presset situation. Det er som udgangspunkt en sund mekanisme. Problemerne begynder først at opstå, når vores kamp/flugt nervesystem får lov til at dominere for meget i hverdagen.

Stress – enten som en ægte eller fornemmet TRUSSEL – påvirker kamp/flugtsystemet. Og hvad der måske nok er allermest interessant og tankevækkende er, at vores hjerne IKKE er i stand til at skelne mellem virkelige eller indbildte trusler.      

Frygt og indre trusler fylder enormt meget i de flestes hverdag. Det kan være frygt for dårlig økonomi, frygt for aldrig at finde et nyt arbejde, som man virkelig holder af, frygt for skilsmisse, frygt for konflikter på arbejdspladsen, blandt venner osv. osv. Det er en ting! Men er man overvægtig, så kan man også ligge stressbelastninger som skamfølelse, lavt selvværd, manglende lyst eller evne til at deltage i sociale aktiviteter, skam over ikke at kunne gå i svømmehallen med ungerne osv. oven i graden af stress.   

Hvad er så det positive i alt dette?

Lad os tage et eksempel. Angst er en følelse, som opstår, når vi føler os truet på livet. Hvis vi står midt ude på en vej og der kommer en bil kørende med fuld fart direkte mod os, så mærker vi angst. Det gør vi, fordi angsten skal gøre os opmærksomme på, at vores eksistens er truet, hvis vi ikke handler – det vil sige, hvis vi ikke tager ansvar, handler og flytter os.  

Det samme gælder på et følelsesmæssigt plan. Når vi mærker ”grimme” følelser som angst, sorg, smerte osv. så mærker vi dem, fordi det er tid til at tage ansvar og handle. Hvis vi ikke gør det, så ender vi også her med at blive ”ramt”. Vi bliver selvfølgelig ikke ramt af en bil eller ulykke lige nu og her, men på sigt bliver vi i stedet ramt af stress, smerter, muskelspændinger, forstoppelse, ubalancer i kroppen, i nogle tilfælde overvægt og sygdom.

At undertrykke negative følelser svarer altså til, at vi ikke gør noget – at vi ikke tager ansvar og handler – og at vi før eller siden vil blive ramt af stress og dens følgesygdomme. Har du lyst til at arbejde med din frygt, angst, stress og ”grimme” følelser, så giver jeg på fredag 3 tips til, hvordan du kan gøre det.

Tilbage

4 kommentarer


  1. aug 8, 2012
    8:32 am

    Jane

    De tips glæder jeg mig til! For jeg mangler egentlig hverken viden eller erkendelse, men jeg kan godt mangle helt praktiske værktøjer til, hvordan jeg skubber mig selv i en bedre retning.

    Så jeg kommer igen på fredag 🙂


  2. aug 8, 2012
    9:26 am

    sundforsjov

    Det lyder dejligt Jane 🙂


  3. aug 8, 2012
    10:15 am

    frk. sveske

    Hej Charlotte,
    Jeg glæder mig også til dine praktiske tips på lørdag. Indtil da må jeg vist have bestilt lidt læsestof hjem på biblioteket – tak for input.
    KH
    – frk. sveske


  4. aug 8, 2012
    10:34 am

    sundforsjov

    Det lyder dejligt frk. sveske 🙂 Det er altid godt med lidt læsestof! KH Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *