EmediateAd
Sund for Sjov

Bliver man lykkelig af at være slank?

Gid det var så let, fristes jeg ofte til at sige, men svaret er nej. Du bliver helt sikkert gladere, du får mere lyst til at købe tøj og du får større mod og lyst til at vise dig i det offentlige rum – måske også med mere kropsnært tøj – med andre ord – du får mere selvtillid af at tabe dig, MEN du får ikke nødvendigvis et større selvværd, som er essentielt for at opleve ægte lykke!

Selvtillid er tillid til os selv, fordi vi er dygtige til noget. Det vil sige, at vi ofte – og uden at være bevidste om det – bliver afhængige af at præstere for at føle os succesfulde.   

Selvværd går et lag dybere. Det er vores grundlæggende følelse af, at vi har ret til at være i verden – præcis som vi er – og uden nødvendigvis at præstere noget.  

En lav selvværdsfølelse kan sagtens skjules under en god portion selvtillid, men det kan være stressfyldt at opretholde en succesfuld maske, fordi vi mere eller mindre konstant er på vagt for, at andre ikke skal opdage, at vi inderst inde er usikre og mangler en grundlæggende anerkendelse af os selv.

Har vi en lav selvværdsfølelse, har vi også ofte en tendens til at behandle os selv rigtig hårdt. Det kan komme til udtryk gennem kontrol, perfektionistiske og mangel på evne til at tillade os selv at holde fri og gøre alt det, som får vores sjæl til at le. I forhold til sundhed og vægttab, så kan det komme til udtryk ved, at vi stiller urealistiske krav til os selv omkring vores vægt og kropsideal. At vi vil se ud, som da vi var 15 år eller som alle de tynde modeller i bladende uden appelsinhud eller at vi vil tabe 1,0-1,5 kg om ugen og hvis ikke vi når det mål, så kan det hele også være lige meget. Så kan vi lige så godt give op og fortsætte, hvor vi slap. Og det er roden til stress, elevatorvægt og ubalancer i stofskiftet.

Har du nogensinde tænkt over, hvordan dit selvværd indvirker på din vægt, sundhed og din indre glæde?

Tilbage

10 kommentarer


  1. aug 15, 2012
    9:33 am

    frk. sveske

    Kære Charlotte,
    Det er SÅ rigtigt skrevet.
    På det punkt er jeg virkelig glad for, at jeg er blevet klogere på mig selv og har taget skeen i den anden hånd – det skulle gerne få mig ud af yoyo-vægt og -humør 🙂
    Jeg prøver at acceptere min vægt og lægge vægt på den sunde følelse, som vinder på den lange bane.
    KH
    – frk. sveske


    • aug 15, 2012
      7:47 pm

      sundforsjov

      Kære frk. sveske
      Det er stærkt gået! Det kræver mod, at kigge indad og erkende sine sårbare sider, men for pokker hvor gør det også godt at få healet dem 🙂
      KH Charlotte


  2. aug 15, 2012
    11:46 am

    Jane

    Ja, helt sikkert, og rigtig vigtig pointe. Ikke bare omkring vægttab, men omkring lykke i det hele taget. Det er så nemt at hænge sin (manglende) lykke op på et “hvis bare jeg tabte mig/havde et andet job/en anden mand/hus/liv ville jeg være lykkeligere”. Problemet opstår jo bare den dag, man opnår de ting og finder, at man stadig ikke er lykkelig. Men det er jo netop din pointe også.

    Jeg synes godt, det kan være svært helt at skelne selvtilld og selvværd fra hinanden i det daglige, så jeg slår det ofte sammen og kalder det “selvfølelse”. Og den synes jeg er en varierende størrelse. Jeg har det mistænkt for at hænge sammen med mit serotoninniveau 😉


    • aug 15, 2012
      7:55 pm

      sundforsjov

      Kære Jane
      Du har helt ret – et lavt selvværd påvirker ikke kun vores vægttab men også livet i det hele taget. Det er jo altid lettere at give en anden part skylden for ens manglende glæde, for slipper man for at erkende sine egne mangler og arbejde med at heale dem. Når man så endelig får den perfekte partner, drømmeboligen eller drømmejobbet og følelsen af tomhed stadig er der, så kan det virkelig sætte skub i selvudvikling eller misbrug af diverse stimulancer, arbejde, søvn o.lign.

      Som Lonnie skriver, så hænger evnen til at skelne mellem selvtillid og selvværd sammen med vores hormoner, men det hænger også sammen med, hvor meget vi er i kontakt med os selv. Altså hvor meget vi slapper af og lytter til vores krops signaler (du ved, det vi af og til snakker om!!). Så der kan være flere ting som spiller ind på balancen og selvværet.
      KH Charlotte


  3. aug 15, 2012
    7:24 pm

    Lonnie Boe Pedersen

    Hej Charlotte

    Det er så spot on!

    Ligesom der mange der siger at når jeg får nye bryster bliver jeg lykkelig, når jeg taber mig 10 kg. bliver jeg lykkelig, men de er jo de samme mennesker, med det samme kaos indvendig.

    Og jeg tror som Jane at hormonerne spiller en stor rolle, fek.s. så bliver man roligere med alderen, det kommer ikke kun af at man er blevet mere efaren, men fordi din hormonprofil ændrer sig.

    🙂 Lonnie


    • aug 15, 2012
      7:58 pm

      sundforsjov

      Kære Lonnie
      Du har helt ret – det er præcis det samme mønster, som kan gå igen i flere forskellige situationer. Man ser det også ved, at man eksempelvis slipper en sukkerafhængighed, men i stedet begynder at være afhængig af kaffe eller tyggegummi, fordi man “bare” flytter på symptomer og ikke arbejder med den bagvedliggende årsag.
      KH Charlotte


  4. aug 15, 2012
    8:00 pm

    Betina Jacobsen (Healthmyway)

    Kan ikke være mere enig mig dig i det du skrive, og hvor er det fedt at du tager et emne som dette op. Det får virkelig tankerne i gang, men faktisk så har jeg tænkt på dette “emne” i den seneste tid!
    At jeg selv får større selvtillid, når jeg motionere meget og spiser sundt, men direkte lykke fører det jo ikke til! “Det sunde liv” får mig dog alligevel i godt humør, men der skal så meget mere til at give én et godt selvværd!
    1000 tak for et fantastisk indlæg, og en inspirerende blog! Læser gerne hver eneste indlæg 🙂


    • aug 15, 2012
      8:10 pm

      sundforsjov

      Kære Betina
      Tak for din skønne kommentar. Hvor er det dejligt, at du har lyst til at læse med og at indlæggene sætter tanker i gang 🙂 Heldigvis hænger tingene sammen og den selvttillid du opnår gennem kost og træning er med til at grounde dig og give dig jordforbindelse, og det er faktisk en rigtig vigtig del i forhold til at opnå et stærkere selvværd. Så det lyder lidt som om, at du arbejder med begge dele i din proces 🙂
      KH Charlotte


  5. aug 17, 2012
    1:22 pm

    Eva

    Rigtig godt indlæg.

    jeg er endt i en spiseforstyrrelse på grund af min perfektionisme og kontrol over, hvad jeg putter i munden. :-/ får dog hjælp, men det satme hårdt.
    at vide, at det ikke er godt at vægten falder, men alligevel nyder man det.

    De skide idealer.. det skide selvværd. 🙂


  6. aug 17, 2012
    1:50 pm

    sundforsjov

    Kære Eva
    Flot at du har taget mod til dig og taget imod hjælp! Du har ret, det kan til tider være rigtig hårdt at kigge indad, mærke sig selv og det lave selvværd, men heldigvis er det hele smerten værd, når følelserne forløser sig lag for lag og åbner op for glæde 🙂
    KH Charlotte

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *