Super lækkert nøddebrød
Jeg er desværre ikke så meget på bloggen for tiden, som jeg kunne ønske mig. En stor del af min tid går lige pt med at opstarte vægttabshold i fitnesscenteret og små individuelle pilot-projekt vægttabsforløb. Men det er super spændende og ikke mindst givende på flere måder.
I går havde vi modul 2 på Tab og Trim og en af deltagerne havde taget en opskrift med på et nøddebrød, som hun delte med os andre (så skønt at dele med hinanden på denne måde!). Jeg måtte straks i gang og jeg skal love for, at brødet smager skønt. Det er selvfølgelig ikke et luftigt brød, fordi det er uden mel og dermed også uden gluten, men det er et fast og sprødt brød og dejligt nøddeagtigt i smagen.
Ingredienser
- 150 g fint malede mandler
- 100 g fint malede valnødder
- 100 g halv fint malede græskarkerner
- 100 g halv fint malede solsikkekerner
- 5 æg
- 5 spsk. koldpresset olivenolie
Jeg valgte yderligere at tilføje 1 spsk. fiberhusk og 1 tsk. havsalt.
Jeg tog ikke hensyn til fint malede og halv fint malede i opskriften – alle nødder og frø kom i foofprosessoren og blev blendet.
Dernæst rørte jeg æg, olie og havsalt i dejen og til slut fiberhusk og kom det hele op i en form
Bagte det i 55 minutter – opskriften siger 45-55 minutter – ved 160 grader. Lod det køle af i formen 10 minnutter til olien i brødet havde sat sig og wupti ….
Tilbage