HURRA for kroppens evne til at helbrede sig selv!
I mandages var jeg Kranio Sakral Terapi med vores yngste datter, da vi pludselig havde opdaget, at hun var begyndt at træde skævt på sin ene fod. De fleste ville sikkert gå til læge eller en specialist på indlæg i sko, men vi gik til Kranio Sakral Terapi, fordi vi ser lidt mere ”alternativt” på kroppen.
I vesten ser vi som udgangspunkt kroppen som en maskine. Den har brug for brændstof i form af mad og vand og vedligeholdelse i form af motion. Hvis der går noget galt med vores ”maskine”, så kan vi reparere den ved hjælp af piller, penicillin, operationer osv., og så er vi hurtigt tilbage til arbejdet og kan fortsætte livet, som før.
I alvorlige sygdomstilfælde ville jeg ikke være denne tankegang foruden, for den har reddet utallige af liv, men jeg ville ønske, at vi var bedre til at bygge bro mellem den vestlige og den østlige forståelse af kroppen. I østen ser man ikke kroppen ikke som en maskine men derimod som et energisystem, der er levende og konstant omskriftligt. I stedet for KUN at kigge på ydre årsager, når noget går galt, så kigger man på hele mennesket – det vil sige på SAMSPILLET mellem ydre påvirkninger, menneskets livssituation, tanker og følelser og det er så utrolig spændende og dybt fascinerende.
Min første tanke omkring vores datters skævhed i foden var, at der måske kunne sidde en spænding omkring hendes hofter. Men så kommer vi til Kranio Sakral Terapi og man tror, at man har luret samspillet og så åbner der sig bare en ny dimension af verden, som gør den endnu mere spændende og interessant. Der sad en spænding omkring hoften, men den spænding udsprang af en spænding i kæberne! Denne spænding kan sagtens have været med fra fødslen af og kan vende tilbage op gennem livet, men vi kan holde den i ”balance” ved hjælp af afspænding, så vi ikke skal ud i indlæg i sko mm.
Jeg siger bare; ”hurra for kroppens evne til at helbrede sig selv”, hvad siger du?
Tilbage